Matt Pike fra Sleep. Foto: Henrik Moberg Jessen
“Orange er gået i sort!” sådan lød overskiften på Ekstrabladet søndag-formiddag, da vi trætte og ødelagte efter en uge på Roskilde daldrede mod stationen på vej hjem mod Nørrebro!
Og ved du hvad? Ekstrabladet’s sure skid af en ligegyldig anmelder, Thomas Treo, har for engang skyld ret. Han skulle bare have ændret “Orange” til “Roskilde.” For i år var Roskilde så sandelig gået i sort. Eller rettere i “det nye sort”.
At tage på Roskilde
Glem alt hvad Thomas Treo og andre sure gamle anmeldere ellers har at sige om Roskilde Festival i år! Ingen af dem bor alligevel ude på camping, og mærker på egen krop, hvad det rent faktisk vil sige at “tage på Roskilde anno 2016” og se en koncert på Roskilde!
Ingen af dem ved hvad det vil sige, når kroppen på 5 dagen banker af smerte, efter man endnu en nat har sovet på et liggeunderlag i sit telt på camping, imens regnen siler ned udenfor og de store anlæg banker i det fjerne, men man alligevel kæmper sig op til en koncert med danske Rising om formiddagen. Dette, mine damer og herrer, er “at tage på Roskilde”, og hvis man er heldig, så kommer man hjem med en smule mudder på skoene!
Treo og andre sortseende anmeldere har generelt mere travlt med at koncentere sig om hvad der foregår i mediebyen og på Orange Scene eller, hvis man er heldig, nede på Arena. Eller skal man blive mere specifik, hvor meget man har misset af sin elskede Neil Young koncert, fordi festivalgæsterne (ja, dem der rent faktisk KOMMER og er RIGTIG på Roskilde Festival) snakker og snakker under koncerten. Det samlede gamle anmelderkorps har fuldstændig mistet jordforbindelsen når det kommer til årets Roskilde Festival!
Andre scener end Orange
Lad mig fortælle jer en sandhed om Roskilde Festival 2016 set fra et metalheads perspektiv.
I år har Roskilde Festival haft 6 scener med livemusik. Det vil sige, at der findes andre scener end Orange og Arena, hvor der spilles musik. Thomas Treo valgte at give Slayer den imponerende 5/6 karakter efter deres koncert på Arena. Noget tyder på at manden kan lide metal.
Det er der heldigvis også andre der kan. For som Treo måske ikke har opdaget blev der også i år spillet en række fantastiske metalkoncerter på de mindre scener. Altså dem som ikke er orange-farvet eller har en grå teltdug. Og ved du hvad? Der var rent faktisk folk til disse koncerter, der så ud til at have deres livs oplevelse.
Og det er netop disse koncerter der gør, at Roskilde i år rent musikalsk står som en af de stærkeste festivaler i mange, mange år! Og her snakker jeg altså ikke kun om Roskilde, men også i forhold til Copenhell og andre metalfestivaler i udlandet.
For hvilken anden festival i størrelse med Roskilde, som du kender til, kan præsentere de helt nye navne som Letlive., Mutoid Man, Sumac og Black Breath med største selvfølgelighed foran et stort publikum? Det kan og gør Roskilde Festival fordi det publikum der kommer RIGTIGT på Roskilde Festival VIL det nye og det spændende og ikke kun festerne på camping, som de gode gamle anmeldere ellers har så travlt med belære os om!
Modsat de gamle anmeldere. INGEN af disse har i år dykket ned i Roskilde’s sprudlende undergrund. For det er her, blandt klassikere som Slayer, Dizzy, Meshuggah og Ghost, at man finder guldet. Det er her man finder de nye Ghost, nøjagtig som man fandt Ghost i 2011 og Uncle Acid i 2013 på Dyrskuepladsen i Roskilde. For publikum er Roskilde ikke kun lig’ med Orange, og gudskelov for det!
Den rigtige placering
En anden vigtig pointe med Roskilde’s store succes med metallen i år er, at koncerterne var placeret rigtigt og på de rette tidspunkter. Pavilion var scenen med flest metalkoncerter. Dette gav mening fordi metalpublikummet ikke fylder nær så meget som den har gjort før. Og fred være med det. I år var der mange metalheads til koncerterne og det var fandme dejligt at opleve. Der blev sunget med til Tenacious D og Ghost, der blev gået amok til Gojira, Slayer, Bring Me The Horizon og Letlive og der blev headbanget til Sleep. Til samtlige koncerter var pitsne fyldte og folk moshede, lavede wall of death og circlepits til stort set alle koncerter. Dette ser man ikke i samme stil på Copenhell, hvilket i stor grad handler om, at publikum simpelthen er yngre på Roskilde. Det ser man tydeligt til koncerterne, hvis man er på de forreste rækker!
Intet ondt ord om det. Men det er altså en åbenlys sandhed!
Roskilde var en stor metallisk oplevelse i år. Større end hvad jeg lige kan huske fra tidligere år. Kombinationen af de store- og små navne gav i år mening, samtidig med at man følte, at alle rock- og metalbands der spillede på Roskilde Festival i år havde noget på hjerte og et ønske om at levere.
(okay vi glemmer lige, at Red Hot chili Peppers spillede).
Tak for en fantastisk Roskilde Festival 2016. Vi glæder os allerede til 2017!
Samlede Blastbeast.dk anmeldelser for Roskilde 2016:
Bersærk
Childrenn
Slayer
Bring Me The Horizon
At The Drive-In
Red Hot Chili Peppers
Sleep
Ghost
Blues Pills
Tenacious D
Ho9909
Uncle Acid & The Deadbeats
Black Breath
Kvelertak
Meshuggah
Letlive.
Rising
Mutoid Man
Gojira
Dizzy Mizz Lizzy
Cattle Decapitation
Halshug