Et år mere er gået, denne gang vi fik lov til at komme ud! Vi kom tilbage til live koncerterne, til vores elskede festivaler og fik lov at nyde musikken sammen.  Her er det, jeg har nydt mest i år:

Rækkefølgen skal ikke tages så tungt, de har alle 3/5. Begge steder har været noget særligt, og lavede jeg listen om en uge, var den måske lidt anderledes, men med de samme 3/5

Koncerter:

5. Dance with the dead – Hotel Cecil

Alt efter hvordan man ser sit metal, så kan vi dække bredt og med Dance With The Dead fik vi man en kæmpe fest med metalliske horror synthwave på bagkant af det stærke album ”Driven to Madness”

4. END – Stengade ( https://blastbeast.dk/2022/05/end-stengade-10-5-2022/ )

Endelig fik vi lov til at se hardcore super gruppen END på dansk grund. Nok var det en tirsdag, men med stærk support og en voldsom afslutning på aftenen. Med END blevet jeg mindet om, at live musik er så vigtig, så at dele af nattesøvnen er værd ofre selv om man er blevet ældre og har job med ansvar, da god live musik er så vigtig!

3. John Cxnnor + Cabal – Stairway ( https://blastbeast.dk/2022/12/cabal-john-cxnnor-henret-stairway-10-12-2022/ )

Det blev årets sidste koncert aften for undertegnet, men også en af de bedste! John Cxnnor beviste at showet på Roskilde Festival ikke var en enlig svale, men at de også kan levere det, som et klubshow med færre gæster. Samtidig beviste Cabal, at de på trods af band udskiftninger, forsat er et af de bedste live bands i dansk metal. Deres Deathcore når et helt andet plan live end på plade, selv om den også er god der!

2. John Cxnnor – Roskilde Festival ( https://blastbeast.dk/2022/07/john-cxnnor-roskilde-festival-30-6-2022/ )

Det her var årets mest unikke koncert, et show jeg gik ind til uden at vide hvad jeg helt skulle forvente og gik ud fra uden helt at forstå, hvad jeg havde set. Men det møde mellem elektronisk destruktion, hardcore vokal og rave gør alt det rigtige live og har givet dansk metal noget helt nyt.

1.Turnstile – Roskilde Festival ( https://blastbeast.dk/2022/06/turnstile-roskilde-festival-29-6-2022/ )

Hardcore kids dansede og indiefolket lærte at slås. Turnstile leverede 2021s bedste album og 2022 bedste show. Alt gik op i en højere enhed denne aften på Roskilde Festival, hvor de skabte et soundtrack af kærlighed og krav til verden, som man både kan synge, danse, mosh og kramme til. Det var alt, jeg havde drømt om før koncerten og mere til!

Albums:

3. Counterparts – A Eulogy for Those Still Here

Counterparts har med deres seneste metaliske hardcore album, ramt et lydbillede der både er enorm følsom samtidig med, at det er hårdtslående med stærke breaks. Det sammen med lyric der har noget på hjertet og gerne vil have lytteren til mærke efter og føle det helt inden i sjælen. Dette møde gør de utroligt stærkt på denne plade.

2. Soul Glo – Diaspora Problems

Jeg kendte ikke rigtigt Soul Glo før 2022, men dam – Diaspora Problems har sparket mig bagud, mødet mellem voldsom hardcore og hiphop med fuldfart er et perfekt mix. Dette har Roskilde Festival også set, så allerede nu glæder jeg mig til se dem på festivalen i 23.

1.Bad Omens – THE DEATH OF PEACE OF MIND

Bring me the horizon har sat lyden for metalcore de senere år, og Bad Omens er blevet beskyldt for at lyde lidt meget som dem, men med THE DEATH OF PEACH OF MIND har de ramt deres egen lyd, og der i skabet et af året bedste album og sat en retning for, hvor metalcore også kan ende de næste par år.