forcentury banner

Forcentury er uden tvivl et band, der ville kunne gøre sig godt på den tyske scene!

Det her er nemlig, selvom bandet aldrig har brudt sig om at blive sat i denne bås, velspillet melodisk power metal, som simpelthen skriger af Wacken. Jeg tror nok du ved hvad jeg forstår, hvis du selv har oplevet enten Sabaton, Powerwolf eller Gamma Ray på den store tyske festival.

Bandet er leveringsdygtige i lange velskrevne numre og har siden 2008, hvor d’herrer valgte at starte Forcentury op udgivet to fuldlængder. Hhv. Vanguard (2009) og Revelant (2012).

Inspirationen er klar og tydelig. Iron Maiden, Helloween og Symphony X er udentvivl bands der er blevet set op til når vokalist Johnn Thunder skriger sin vokal ud af kroppen, når Marc og Jack sender det ene melodiske riff afsted efter det andet, og når trommeslager Steve pumper afsted med en omgang solid dobbelpedal!