kadavarSå står den ellers på langskægget 70’er heavy i bedste retro-stil, når Nuclear Blast’s seneste satsning Kadavar gæster Beta til november!

Aftenen præsenteres af vores venner hos Rockfreaks.net, som del af deres “All Killer, No Filler”-serie og udover Kadavar gæster også Devil og Below

De skriver:

Når Kadavar kigger forbi er der dømt old school tung rock i stil med Black Sabbath, Led Zeppelin og kollegaerne i Graveyard og Uncle Acid & the Deadbeats.

Disse tre herrer kommer dog hverken fra Sverige, England eller USA, men derimod fra Berlin.

Efter sidste års debutplade blev KADAVAR hurtigt samlet op af hjemlandets store selskab, Nuclear Blast, der i april udsendte deres andet album, ”Abra Kadavar”. Det blev taget varmt imod af både fans og anmeldere, og af mange fremhævet som endnu bedre end den første.

Live er Kadavar kendt for at skrue op for de psykedelisk rockede knapper, hvilket de understregede i en sveddryppende koncert på Christianias Loppen i december.

Så der er altså alle gode grund til at troppe op og blive banket igennem af trioens hårdtslående retrorock. Ikke mindst pga. de “special guests”, der åbner inden hovednavnet:

DEVIL er bannerførere for 70′-rockens genkomst i hjemlandet Norge, og det er ingen tilfældighed, at de har turneret med store navne som Pentagram og Electric Wizard. Der er dømt okkult retrorock a la Ghost og The Devil’s Blood!

BELOW sørger for svensk islæt på aftenen med deres doom metal inspireret af hjemlandets Candlemass, danske King Diamond og selvfølgelig Black Sabbath. Kvintetten er helt nystartet, men har netop tegnet kontrakt med det legendariske pladeselskab Metal Blade!

Det bliver kort sagt en tung af i rockens navn fra den psykedeliske over den bluesede til den okkulte af slagsen. Så kom og fest med på denne novemberfredag!

Billetter kan købes her og igen skal vi minde om den pisse fede stil med, at købe billetter i forsalg!

Tilmeld jer eventet på Facebook