Bring Me The Horizon går på deres fjerde udgivelse “Sempiternal” nye veje. Og det var en meget god idé!
Jeg skal da glædeligt være den første i køen til at indrømme at Bring Me The Horizon aldrig har være min kop te. Tværtimod! Der har altid været en del af mig der gerne har ville se det som folk ser er fedt ved dem, men har næsten altid været på randen af at krumme tær bare ved tanken.
Hvorfor denne bitre introduktion?
Ja, fordi lige siden udgivelsen af første-singlen “Shadow Moses”, hvilket er et EMMINENT nummer, har jeg nærmet glædet mig til at se om “Sempiternal” bliver pladen hvor Bring Me The Horizon for alvor vokser op og får styr på udtrykket. Og det må man sige de har og gør!
Ok, der er stadigvæk lidt letkøbt lyrik, triviel techno og pige-pop gemt hist og her i numrene! Men der hvor Bring Me The Horizon skinner på “Sempiternal”, er hos vokalist Oli Sykes, som indtil nu har været bandets største hæmsko. For satan den mand har fået styr på stemmen! Væk er den prepubertære og emo-sure teenage-rebelskhed – nu er der virkelig blevet plads til melodi, storladenhed og troværdig bag den indebrændte vrede!
Numre som “The House Of Wolves”, “Empire (Let Them Sing)”, “Shadow Moses” og “Anti-Vist” har alle den anger og energi jeg har savnet hos dem – ja selv de meget poppede numre som “Sleepwalking”, “Go To Hell, For Heavens Sake” og “Hospital For Souls” er overbevisende.
Man kan næsten fristes til at tro at Bring Me The Horizon har valgt at tage inspiration i deres landsmænd fra Architects og While She Sleeps, hvilket har resulteret i en intens plade der har masser af god melodi, højt til loftet og tonsvis af ambition.
“Sempiternal” betyder “for evigt” og “uændret”. Hvis Bring Me The Horizon mener dette alvorligt, så glæder jeg mig allerede til den næste plade!
Bring Me The Horizon spiller i Amager Bio d. 17/5 og billetter er til salg via Billetnet
“Sempiternal” blev udgivet d. 1/4 via RCA/Epitaph Records