RMF MelecheshVores anden udgave af Fokus På Royal Metal Fest bringer os omkring noget så atypisk som et black metal band fra Jerusalem.

Black metal er nok den undergenre inden for metal der er omgæret af mest mystik, satanisk ondskab og ikke mindst nordisk kulde. Det er nemlig alment kendt af black metallen for alvor fik sit afsæt i norges fjelde, hvor bands som Mayhem og Darkthrone var med til at forme denne nihilistiske musikstil.

Derfor er det, for mig, utroligt spændende når nu et band fra Jerusalem/Israel kommer og spiller på Royal Metal Fest 2013 – for hvordan vælger et band fra forholdsvist varme lande at tolke denne kolde genre?

Melechesh spiller nemlig en black metal med tydeligt præg af kulturen fra deres hjemstavn, med traditionelle elementer og instrumenter og temaer der kredser omkring mesopotamisk og sumerisk mytologi. Siden deres debut fra 1995 “As Jerusalem Burns… Al’Intisar” er de dog gået fra en mere traditionel black metal til en mere orientalsk lyd, som det kan høres på nummeret “Grand Gathas of Baal Sin” herunder:

Som man kan høre i klippet ovenfor, er vi ude med de helt store armbevægelser, aggressive riffs og en fandens god produktion! Næsten som om man tager lidt episke elementer fra Dimmu Borgir, riffs og tempo fra Keep Of Kalessin og smækker en god gang orientalsk lyd ind, som kendt fra bl.a. Orphaned Land og Salem.

Hvorfor skal du se Melechesh på Royal Metal Fest?
Fordi Melechesh er et friskt pust i ekstremmetallen. De bringer nye temaer, lyd og udseende ind i en undergenre til dem der måske synes black metal og ekstremmetal er blevet lidt triviel.
Melechesh spiller Fredag!