Lørdag d. 29. april var der SLAG-TOWN SLAYS 23 i Slagelse. Undertegnede havde aldrig været i Slagelse før og havde først fravalgt eventet, ikke på grund af lineuppet, men på grund af andre forpligtelser. Men efter en stærk salgsmail fra arrangørerne blev der fundet en løsning. Så med målet om at nå de sidste 3 navne på programmet: Lifesick, Illdisposed og det helt store hovednavn Suffocation, gik turen mod Slagelse.

Få minutters gang fra stationen kunne man finde Slagelse Musikhus og Badeanstalten. Udenfor stod forskellige grupper af mennesker, der alle var klædt i metal-outfits, så man ikke var i tvivl om, at de var til metal. Det så hyggeligt ud, og en madvogn kunne spottes. Det var en fornuftig beslutning af arrangørerne at have sikret mad tæt på, særligt for folk udefra. Der virkede til at være en god stemning, og ud fra samtaler med nogle deltagere virkede det til, at de havde fået en god start med Nakkeknaekker, Hanging The Nihilist, Ferocity og Livløs.

Mens undertegnede tjekkede ind og fik et overblik over det flotte spillested, var Strychnos på scenen. Den positive oplevelse af stedet fortsatte, da der var et rigtigt fint fremmøde! Det var dejligt at se så mange mennesker, der støttede op om eventet.

Derudover havde spillestedet 2 barer, fine toiletforhold og noget særligt i form af både siddepladser i musiksalen og sofaer udenfor salen, hvor den ene bar også var. Dette var rigtigt fedt til et event som SLAG-TOWN SLAYS, hvor eventet var sat til at vare i 12 timer.

Foto: Martin Horn Pedersen

Nu var det blevet tid til musikken. Lidt forsinket gik Lifesick på scenen. I dagens program må man sige, at hardcore-bandet fra Fredericia faldt udenfor. Det forhindrer dog ikke dem i at gå frisk til det fra scenen.

Der åbner sig hurtigt en pit, primært befolket af events yngre deltagere, som giver den gas. Og da bandet vælger at kaste oppustelige baseball bat ud i pitten, bliver det hele lidt mærkeligt med et mix af gøgl og unge mennesker, der giver den gas, men har svært ved at blive på benene, når de mosher! De skal dog have point for energien, og oppustelige baseball bat var sjove.

Fra scenen opfordrer frontmand Simon til, at flere skal joine pitten og at blå mærker tæller som merch til en Lifesick koncert. Flere joiner ind, mens bandet på scenen, som vi har lært Lifesick at kende, spiller stærk hardcore i den metalliske ende. De har Christian Hammer (Rot Away, Cabal) med, som stand-in, der fungerer uden problemer! Man kan efterhånden også sige, at man er et rigtigt coreband i Danmark, hvis Christian Hammer ikke har været med en på scenen?

Fra scenen fortsætter showet med høj energi og god og sjov interaktion med publikum. Lifesick er tydeligvis kommet for at give folk en god omgang underholdning og ikke tage det hele mere seriøst end godt er.

Det virker for os, der køber ind på musikken og ikke er flygtet ud af lokalet, da de opdagede, at det ikke var fee død, som ellers dominerer dagen. Som nyankommet var undertegnede i hvert fald sparket godt i gang og klar til mere musik!

Skiftet mellem bands tog desværre lidt tid. Det gav dog mulighed for at besøge madvognen. Det var fantastisk at se, at man kunne få en pølse med brød til 10 kr, en hotdog til 15 kr og en bøfsandwich (eller hotdogburger, som et medlem af Lifesick så korrekt kaldte den – der var jo ingen sovs!) til 30 kr. Det bliver sgu ikke billigere end det! Det er dejligt med billig mad, så folk kan blive mætte og stadig have råd til øl.

Hvis man troede, at Jylland var kommet til Slagelse med Lifesick, så var det ingenting i forhold til næste navn, da Illdisposed indtog scenen. Alt Bo Summer sagde under showet, var sagt med

Foto: Martin Horn Pedersen

så meget dialekt, at man ikke var i tvivl om, at han var fra Aarhus. Illdisposed skulle denne aften spille hele deres klassiske udgivelse “1-800 Vindication”, og selvom Illdisposed og jeg nok er skilt ad efterhånden, så var “1-800 Vindication” en vigtig plade i min

metal-opdragelse. Da først numrene som “Dark” og “Now We’re History” blev spillet, var jeg direkte tilbage i 2004-2005, da det album var i tung rotation i min ungdomslejlighed. For det er stadig et stærkt melodisk dødsmetal-album, der holder stadigvæk i 2023, og bandet kan stadigvæk spille sangene godt. Publikum virker også virkelig glade for at se Illdisposed på scenen, og det er tydeligt, at mange i publikum har glædet sig til at skråle med på disse danske klassikere.

Så der blev headbanget, moshet og skrålet med, når publikum ikke var ved at hælde fadøl ned i halsen. Man kunne godt mærke, at festen havde været i gang længe, men humøret var stadig højt, og publikum virkede glade for, hvad de hørte fra scenen. Det samme kan man sige om Illdisposed, der via Bo Summer også virkede glade for at være her og spille. Da vi havde hørt hele albummet og lidt mere, var det dog tid for bandet til at sige farvel, så der kunne gøres klar til hovednavnet for hele eventen!

Foto: Martin Horn Pedersen

Det hele skulle slutte med det amerikanske band Suffocation, men problemet var blot, at tidsplanen allerede var skredet, og Suffocation er ikke et band, der går på, før de er helt tilfredse med lyden. Det er fair som hovednavn, men det afføder nok også min eneste kritik af eventen i Slagelse. Der var sat for lidt tid af til skiftet mellem de store navne. Som deltager er det langt mere frustrerende at skulle vente 30 minutter ekstra, inden navnet går på, når man forventer noget andet end hvis der lige var afsat ekstra tid på forhånd.

Da  endelig gik på, lød det sgu også godt! Det var tungt og voldsomt, man kunne mærke det i brystet, og der var slet ingen tvivl om, at her er tale om et band af international klasse. Alt, hvad der stadig kunne stå op af publikum, var da også trukket ind i salen for at fange det sidste! Og det virkede som om, at publikum var glade for det, de fik, da de brugte de sidste kræfter, mens lokalet blev tæsket igennem dødsmaskinen, og forsanger Ricky Myers havde showet i sin hule hånd!

Dermed slutter også et dejligt besøg i Slagelse. Det var, som sagt, mit første besøg i byen og til SLAG-TOWN, men jeg håber bestemt ikke, det bliver det sidste, da location og det meste omkring eventet var en fornøjelse, og publikum var glade og rare, som man kender det fra de fleste metal shows!