Mercenary er tilbage efter 7 års album-tørke! Bandet har ny plade på trapperne og spiller på lørdag deres første koncert i en del år til Vintermetal på hjemmebane i Aalborg!

Jyderne er kravlet ud af hulerne og er nu klar til igen at tage Danmark (og Europa?) med storm! Vi tog en snak med guitarist og sangskriver Jakob Mølbjerg om bandets “genkomst”, deres nye plade og status på metalscenen anno 2020. Det er fedt at have Mercenary tilbage!

Hej Jakob. Det er længe siden vi sidst har set noget til Mercenary. Hvad har I haft gang i siden jeres seneste plade ”Through Our Darkest Days” fra 2013?

Jamen vi besluttede i 2014 at holde et friår. Vi havde mere eller mindre kørt en cyklus med albumudgivelser og efterfølgende tours hvert andet år i over ti år. Det indebærer en masse fravalg i næsten alle andre aspekter af livet, så nu ville vi alle gerne bruge lidt tid på andre ting. I mange bands (måske de fleste?) opstår der ofte en slags massepsykotisk selvforelskelse, der kommer til udtryk ved, at det i en kortere eller længere årrække opleves som det vigtigste i hele verden at udnytte bandets “moment”, koste hvad det vil, i jagten på mere succes eller et decideret gennembrud. Et friår er en ret befriende måde at få den boble til at briste og reflektere lidt på afstand over, hvad det reelt er, man ønsker at opnå med musikken, og hvilken rolle man ønsker, at musikken skal have på længere sigt i ens tilværelse. Og er det virkelig så afgørende, at tingene skal opnås hurtigst muligt? Da vi begyndte at mødes igen i 2015, var vi enige om, at vi alle var sultne efter mere, og at der er ting vi stadig vil opnå med bandet, men at vi nu også ville tage os mere tid til andre ting ved siden af og samtidigt hæve kvalitetsniveauet for sangskrivningen. Så den korte historie er, at vi satte os selv nogle ret vilde benspænd ved at ville være mere kunstnerisk ambitiøse end tidligere, samtidig med at vi begyndte at afsætte væsentligt mindre tid end tidligere til projektet.

Men nu her i 2020 giver I så endelig lyd fra jer igen og det er jo bare dejligt! Hvad skal der ske for Mercenary i 2020? Og hvorfor er det, at det lige præcis er i år vi igen skal se noget til Mercenary?

Tiden er inde. Vi har været igennem tre trommeslagere i sangskrivningsprocessen, og når man finder ud af, at det ikke fungerer med et medlem af bandet, så tager det tid først at forsøge at rette op på tingene, og når det så ikke virker, må man til sidst finde en ny person til opgaven. Den slags tager tid og energi. Nu har vi fundet den rette mand til jobbet, så siden sommeren 2019 begyndte vi at føle os klar til at spille koncerter igen, hvis de rette bud kom. Og det gjorde de. Så vi har planlagt flere koncerter, som vi ikke kan løfte sløret for endnu. Det bliver næppe mange i år, da vi stadig skal bruge det meste af tiden på preproduktion og indspilning af ny plade.

Det er jo som sagt længe siden vi sidst har set noget til jer. Og siden da er nye bands skudt ud af den danske metalscene. Vi behøver jo blot at nævne navne som Xenoblight, Livløs og så naturligvis Baest. For et band som jer, der har eksisteret i mange år, men som ikke har været pladeaktuelle på det seneste, kan I f.eks lade jer inspirere af ”de nye kuld”? Og hvordan ser du metalscenen i dag kontra for bare 7 år siden?

Det er da fedt at se, at der er så mange sultne, fede unge bands, der brager igennem og opnår en masse. Mange har ment, at der lidt opstod et tomrum, efter bands som os, Hatesphere, Mnemic, Raunchy, m.fl. lavede en masse larm i 00’erne, men det sidste 4-5 år er det efterhånden blevet godt fyldt ud og mere til. Jeg ved ikke, om vi som sådan lader os inspirere af de nye bands. De gør jo mere eller mindre det samme, som nævnte bands gjorde tidligere, med al respekt, haha! Selvfølgelig har genren og branchen ændret sig, og den største forskel er vel nødvendigheden af at nye bands i dag bruger sociale medier på en helt anden måde end man tidligere brugte nettet. Men skal jeg være ærlig, er jeg ikke den helt store fan af, at bands og musikere i dag skal klovne igennem konstant og skabe en masse ekstra ‘content’ for at tilkæmpe sig opmærksomhed i stedet for at lade musikken tale. Var klassiske plader som “Covenant” og “Reign in Blood” blevet bedre af, at man havde kunnet følge David Vincent og Kerry King klovne rundt i øveren, på tankstationer, backstage og i lufthavne? Næppe. Og måske fristes man endda til at sige tværtimod. Skal man rose den unge generation af bands for noget, som de gør anderledes, så synes jeg, at der er opstået en virkelig høj grad af professionalisme og DIY-ånd, hvad angår branding og medie-håndtering, som man eksempelvis ser det i særdeleshed hos Aphyxion og Konvent.

I har ny plade undervejs. Fortæl os om den? Det klassiske spørgsmål er jo altid: ”Hvad kan vi forvente os?”. Det er selvfølgelig yderst interessant og uundgåeligt at spørge om, eftersom der jo er gået 7 år siden den seneste. Så hvad skal vi forvente os af lyden på pladen?

Det har været en musikalsk ambition, at stilen skulle blive mørkere, mere melankolsk og tungere. Vi har længe haft det sådan, når vi spillede live, at vi så mest frem til de tunge numre og passager, fordi de faktisk var sjovest at spille og i bund og grund rykkede mest. Så der er opstået et naturligt drive efter at skrive materiale, hvor det tunge og mørke var et centralt element frem for ét virkemiddel blandt mange andre. Samtidig skal det selvfølgelig være melodiøst, som det plejer. Vi plejer at have en proces, hvor der nærmest ikke er andre filtre, end at materialet skal være på et rigtig højt kvalitetsniveau. Det har måske ført til, at nogle af vores tidligere plader både blev relativt poppede nogle steder og måske mistede lidt stringens. Den her gang forsøger vi os med at ensrette materialet lidt mere for at styrke pladens samlede udtryk.

Fortæl os lidt om skriveprocessen. Som sagt er der gået 7 år siden den seneste plade. Men I har vel ikke skrevet på den nye skive i alle 7 år?

Vi har faktisk skrevet på nyt materiale on/off siden 2015. Og vi har vel i mellemtiden kasseret eller midlertidigt fravalgt materiale nok til en plade eller to. Vi satte os for både at hæve kvalitetsniveauet og samtidig skrive flere sange end normalt. Da vi ikke længere har et ønske om at komme ud at spille 50-60 koncerter årligt, som vi nogenlunde var oppe på engang, følte vi, at vi grundlæggende måtte hæve musikkens kvalitet for at opnå noget nyt og samtidig bevare bandets relevans for os selv.

“From the Ashes of the Fallen” er den første single fra jeres kommende plade. Hvorfor faldt valget på dette nummer?

Vi har lavet interne demoer af en række numre, og det endte med at være det mest oplagte. Det har en god balance af nye og gamle virkemidler. Det er tydeligvis Mercenary, men det er også lige en tand tungere og hårdere, end vi plejer at være.

Vi har som eneste danske medie fået lov til at høre den nye single i forbindelse med dette interview. Og vi kan godt love jer for, at der er smæk for samtlige skillinger. Mercenary trækker her tydeligvis på inspiration fra de gamle skiver, men krydrer det hele med en tung, tung sound og et episk lydunivers, med højt til loftet. Et velskrevet omkvæd og særligt guitarharmonierne i slutningen af nummeret vidner om et band der er sultne igen! Glæd jer! 

Jeg er jo meget spændt på jeres nye plade. Så lad os blive lidt ved den. Jeg antager, at I ikke allerede kan afsløre for meget. Men hvornår kan vi forvente at trackliste og titel bliver afsløret?

Jeg kan ikke sige så meget mere, end at det sandsynligvis bliver i år.

Er det fortsat NoiseArt der udgiver pladen?

Det er planen, ja.

Jeg kan se at Jacob Hansen igen har stået bag produktionen af albummet. Hvorfor vælger I Jacob igen? Hvad er det han kan?

Vi har stor tillid til ham, fordi han kan få det bedste frem i os alle. Både individuelt, men også som samlet helhed og med sangenes relativt komplekse arrangementer. Vi arbejder med en del lag i vores vokalarrangementer og keyboardflader, og det skal gerne balanceres ret præcist med de tunge guitarer og trommer. Det formår han fornemt. Vi har altid haft det sådan, at det er os selv, der sætter begrænsningerne, når vi arbejder med ham, og aldrig ham, tværtimod.

Siden sidst har I fået ny mand med i folden. Martin Nielsen på trommer. Lad os lære ham lidt bedre at kende. Hvem er Martin og hvorfor faldt valget på ham?

Martin er ung, spændstig makker fra lokalområdet, som jeg så optræde med hans band Equal til Audition Days for et stykke tid siden, og hans beats lå virkelig godt og han havde en fed, kontant og selvsikker stil. Vi har haft forskellige langdistance-trommeslagere de sidste ti år, og det blev ved med at være en markant udfordring og hæmsko for os. Så da vi måtte erkende, at det ikke gik med den sidste, var det oplagt at kontakte Martin, så vi kunne begynde at mødes regelmæssigt som et fuldtalligt band. Hidtil var det meste af sangskrivningen foregået ved at arbejde videre med folks hjemmeoptagelser i samlet flok, men oftest uden trommeslager på grund af logistikken. Når man så pludselig kan gå i øvelokalet regelmæssigt som fuldtalligt band, får musikken et helt andet liv og en ny dynamik. Det er sjovere og føles mindre som pligtarbejde. Så det har givet bandet et ordentligt skud energi og nærmest ungdommeligt drive at få Martin med bag kedlerne.

En albumudgivelse følges jo stort set altid op med en turné. Er det realistisk at forvente en større turnévirksomhed for Mercenary i 2020/2021?

Næppe i samme omfang som tidligere. Men vi skal da helt sikkert både spille supportshows, klubheadlinere og festivaler herhjemme og i udlandet i forlængelse af pladeudgivelsen. Præcis hvornår og hvor mange shows der bliver tale om, det må tiden vise, men vi har en masse i støbeskeen. Vi føler selv, at vi har meget mere at bevise over for os selv og meget mere at opnå som band på mange forskellige fronter. Men lige nu bliver det stadig et skridt ad gangen.

Mercenary spiller på lørdag d. 25/1 sammen med Livløs og Defacing God på Skråen i Aalborg. Hvis du køber billet i forsalg har du sågar mulighed for at streame den helt nye single “From the Ashes of the Fallen”  før alle andre.