England, London.  Ikke hver dag vi bringer en anmeldelse fra den anden siden af Vesterhavet, men behovet for en solid omgang hardcore blev for stort. Så undertegnede (Martin Horn Pedersen), valgte at drage mod vest og denne gang altså ikke blot hjem til Esbjerg, men helt til London.

 

For et par måneder siden skrev jeg en anmeldelse af Terrors nye plade “Total Retaliation.” Et stærkt album, som de nu er på tour med! Med sig på denne del af touren har de Deez Nuts, som jeg i flere år gerne har ville set, samt Backtrack og Risk it!

Så da muligheden for fange hele denne tour og lave et interview med Terror bød sig, ja så skulle jeg altså være den sidste til at takke nej. Så afsted mod London det gik.

Koncerten foregik i bydelen, Camden, på stedet The Underworld. Et venue med plads til 500 mennesker og ud fra hvad jeg kunnet forstå, så er det altså stedet at være hvis man bl.a. skal se hardcore og anden alternativ musik. Stedet leverede på alle måder og publikum støttede op og der kunne meldes udsolgt! Altid dejligt på en søndag.

Første navn på scene, var lokale Ironed Out, som spillede en form for rap baseret hardcore. Der var desværre ikke meget liv på scenen og det medførte da også, at kun de mest loyale lokale fans gav den op for bandet. Sangene var som sådan ikke dårlige, de kom bare ikke udover scenekanten og så var mikrofonlyden var ikke optimal.

Derefter stod den på Risk it! Et tysk hardcore band, der spillede en ret straight forward omgang hardcore! Der kom dog klart mere liv på scenen. Publikum virkede også til at løsne mere op og der begyndte komme gang i folk. Jeg måtte dog forlade showet efter 10 minutter, da det var tid til lave interview med Martin Stewart fra Terror. Et interview der kommer op på siden inden længe.

Backtrack

Backtrack på Underworld. Foto: Martin Horn Pedersen

Føromtalte guitarist fra Terror tog denne aften en dobbelttjans, da han hjalp Backtrack (ja, det hedder de altså) på guitar denne aften. Det er meget tydeligt at høre hvor Backtrack stammer fra. Ingen tvivl om, at der står “New York” skrevet over alt i deres thrashy hardcore, der fra starten bliver leveret stærk på vokalen af James Vitalo. En frontmand, der udviser et stærkt vokalarbejde allerede fra starten, når ellers man får lov til at høre ham. Store dele af publikum vil meget gerne hjælpe og lydsiden af vokalen, sad stadig ikke helt i skabet.

Heldigvis er resten solidt og vi bliver tæsket godt igennem af en solid omgang ret så “bøllet” medio tempo hardcore, som i ny og næ bliver sat op i tempo. Noget som publikum i hvert fald er helt klar på. Vi ser også folk stille og roligt indtage scenen og så småt begynde at stagedive. Men da stemningen er mere til at lytte og en solid 2step opstår, ja så er det som om, at det nu helt fyldte The Underground, ikke helt er oppe og ringe. Publikum virker dog til kunne deres tekster og råber gerne med, når muligheden byder sig. Derfor får vi her et mere velspillet og stærkt leveret hardcore show, end en egentlig kæmpe fest. Det skal ikke ses som nogen stor kritik, for Backtrack skal have stor kredit for, at kunne levere varen på deres helt egen måde, men med stor respekt for Long Island lyden!

 

 

Deez Nuts

deez nuts på Underworld. Foto: Martin Horn Pedersen

Nu vi taler om fest, ja så er det altså nu!

Fra det øjeblik Deez Nuts åbner med ”Whats good”, der bliver fulgt op af ”Stay True” er der dømt fælles råben i salen og så sprænger det hele i luften. Folk i de forreste rækker flyver op og ned ad scenen, mens resten af salen råber med på det meget nemme og meget samlende “Stay True” omkvæd. Derefter får vi en del numre af nyere dato.

Festen er startet og JJ deler gerne ud af mikrofonen, så det bliver holdt gang i festen, på trods af at valget af setliste måske ikke helt er så festskabende. De nye sange som ” Dischord” & ”Caried by six” virker helt bestemt denne aften i London og festen stiger dog heldigvis til et helt andet plan, da ”What I gotta do” rammer og fortsatte over i de to kæmpe bangere ”Popular Demand” & ”Band of Brothers”.
Sidstnævnte har næsten ikke brug for en forsanger, da der omgående går fællessang i den. Samtidig med, at der bliver danset løs i pitten.  Ingen tvivl om at folk, efter en masse solid hardcore, er indstillet på lade sig rive med, af et par sikre hits, som har været med til at gøre Deez Nuts så populært et navn.  Det slutter dog ikke her, folk vil have mere og det får de. Først et smut tilbage til debuten, inden det hele bliver sluttet af med ”Face this on my own”. Et nummer som igen hylder fællesskabet i ens crew/miljø. Igen slutter publikum af med fællessang og vildskab! Perfekt måde at slutte festen med Deez Nuts.

 

 

Terror

Terror på Underworld. Foto: Martin Horn Pedersen

Så er det blevet tid til aftenens hovednavn. Vi står efterhånden pænt presset sammen, da alle nu ønsker en plads nede foran.
Der er ingen der vil misse det at være helt tæt på vildskaben, når hardcore legenderne fra Terror kigger forbi!

Når man så vælger at åbne med titelnummeret fra debuten ”One with the Underdogs,” så ved man, at publikum er klar med det samme! Og det var vi altså! Men bare for at ingen skulle være i tvivl, så udbryder frontmand og indpisker, Scott Vogel med det samme: ”This is your stage! Get on it! Stagedive stagedive you you you!” og publikum adlød!

Fra det øjeblik fløj der mere eller mindre konstant mennesker af og på scenen, samtidig med at folk fik gang i 2steppen i pitten. Som om de forsøgte at lave hul i gulvet! Det var smukt og fyldt med energi, som hardcore nu engang gør bedre end de fleste andre genrer!

Første nummer fa den nye plade er “This world never wanted me.” Her beviser publikum igen, at de stadig er klar på at råbe med.  Fedt er det også at se, at folk ikke kun elsker de gamle sange, men også har lært de nye. For som Terror selv siger, så de spiller de stadig den samme slags hardcore, som da de startede, nye numre eller ej. Dette er bestemt et faktum, som man ikke kan have noget imod, når kvaliteten er så høj og den bliver leveret så godt som denne aften.

Alt hvad der tidligere har været af problemer med mikrofonen er væk og Scott går klart igennem.  Man kan mærke hans energi og power, der supplerer musikken perfekt og holder live i det smukke kaos af stagedives og 2steps.
Jeg har seriøst ikke set så mange menneskekroppe flyve og så mange svingende arme og ben, siden jeg var på Groezrock, med redaktør Aleg-one.

Bedst som jeg troede, at jeg fik en øl ned ad nakken, skulle det vise sig, at det var vand der dryppede ned fra loftet, fordi der var så varmt i lokalet. Der blev svedt igennem, også af folk udenfor pitten! Med højdepunkter som “Keep your mouth shut”, “Keepers of The Faith”, “Spit My Rage” kunne det ikke gå galt og det hele blev sluttet af med ” Always The Hard Way.” På en aften hvor temaet må være fælleskab, for sådan står vi stærkest!

 

 

 

På den måde blev en fantastisk aften rundet af i The Undergrund i London. En aften hvor band og publikum gik op i en højere enhed. Dette var absolut turen til London værd.
Derudover så ser jeg personlig frem til, at gense Terror, når de indtager Copenhell 2019 med deres stærke hardcore.