Skiltron på Templet. Foto: Peter Hesselø

Der var dømt folk- og powermetal bal i Templet i Lyngby forleden. For første gang på dansk grund aflagde argentinske Skiltron et visit i Danmark og med sig havde de svenske Fejd. 

Foto af Peter Hesselø

Eller det vil faktisk sige, at det viste sig at være omvendt. For over alt var det annonceret, at Skiltron skulle headline aftenen. Men alligevel var det altså Fejd, der både spillede sidst og i længst tid. 

Ikke at det gjorde noget for aftenen som helhed. For det viste sig, at det i sidste ende var Fejd, der hev det længste strå – rent musikalsk. 

Argentinske Skiltron vil med deres stil aldrig komme til at kunne trække den store flok af mennesker i Danmark. Til det er deres stil simpelthen for “tysk.” Forstået på den måde, at Wackinger scenen på Wacken nok er den bedst tænkelige scene for denne gruppe. You get my point, right?

Skiltron på Templet. Foto: Peter Hesselø

Dét selvom bandet faktisk i høj grad er velspillet. Deres Scottish highland inspirerede power/folk fyldt med sækkepibe, er bestemt festligt, men også ganske ensporet. Numrene bevægede sig denne aften stort set alle i det samme (midt)tempo og var hver og én skåret efter den samme skabelon. En intro med hhv. sækkepibe eller fløjte som udgangspunkt for melodien, et vers, en bridge, et omkvæd, en solo og så en gentagelse. 
Der var ikke mange overraskelser, når først man har hørt de første to sange. 

Skiltron skal dog være glade for deres sanger Martin McManus. Hans vokal er en kæmpe force i bandet’s lyd. En mægtig stemme, der virker overraskende stærk live, og som helt klart trak helhedsoplevelsen af Skiltron op denne aften. 

Det var første gang Skiltron var i Danmark. Og når man er et relativt ukendt folk/powermetal band fra Argentina, der optræder i kilt og med sækkepibe, så har det naturligvis sine begrænsninger. Jeg frygtede for et totalt tomt spillested. Men det var faktisk ganske pænt. Og folk tog godt imod Skiltron. Særligt da deres egentlige hit “Bagpibes Of War” – yessør – blev leveret til stor fest for det fremmødte publikum. 

Skiltron er bestemt ikke musikalsk kunst. Men det var sjovt og festligt. Og hey – det gælder vel også?

 

Fejd på Templet. Foto: Peter Hesselø

Festligt var det også med svenske Fejd. Men her tog musikken så en langt mere seriøs drejning. Deres nordisk inspirerede folk metal virkede langt mere overbevisende end Skiltron. Både i deres visuelle udtryk, men så sandelig også i deres brug af traditionelle instrumenter (kohorn, jødeharpe, fløjter og moraharpa), der skaber deres lyd. 

En koncert med Fejd er en opvisning i hvordan folkmetal kan ramme voldsomt mange forskellige stemninger ud fra musikken. Fra et nummer i højt og festligt tempo til lige pludselig at gå helt ned, i en langt mere mørk og dyster retning. Dette gjorde koncerten med Fejd noget mere interessant end Skiltron. 

Men stor respekt til Templet for at satse på sådan én aften. Mer’ af det!!