Danmarks grimmeste festival, GRIM. En perfekt havefest, eller som den officelt hedder nu om dage: GRIMFEST.
Kært barn har mange navne og nu dækker vi den også for første gang her på Blastbeast. 
Simpelthen fordi der i år er så meget god musik! 

Så undertegnede(Martin Horn Pedersen) var sendt hjem til det jyske, for at dække GRIMFEST, en festival jeg alligevel ville besøg og deltage i for 9. gang i streg, ud af de i alt 15 år festivalen er blevet afholdt.

Til de af vores læser der ikke kender festivalen, så foregår den i Århus.
Den bliver afviklet på Grimhøjvej(dermed en del af forklaringen på navnet) og i år var der omkring 2000 deltagere og så er det altså én af Danmarks mest hyggelige og nærværende festivaler. Ingen tvivl om, at flere har været der før. Folk nikker og hilser på hinanden. Flere virker til at være faste deltagere år efter år.

Da festivalen åbner er det med en lang kø for at komme ind. Desværre virker det ikke til, at mange har benyttet festivalens tilbud om, at få sat armbånd på dagen før. Måske man skal sætte ekstra fokus på det til næste år, så alle kan komme ind med det samme? Heldigvis ser køen dog ud til bevæge sig i et fast tempo.

Til at åbne festivalen er den en fast tradition, at bandet, Robudo, spiller. Robudo spiller, ud fra min viden, ikke andre steder. Men med 2 trommeslagere og læderveste åbner de festivalen, med underholdende dansk heavy metal, der bl.a gæstes af Jøden & Jonny Hefty, motorcykler der køres ind på scenen, med dansende damer, til stor glæde for publikum. Jøden og Hefty er ikke bare gæster til koncerten, men også konferencier på den store Skov Scene. De byder os velkommen og minder os om, ikke at smide skodder på jorden og sætte ild til haven, at vi skal huske at drikke vand, at øl skal drikke af BEN og at hash skal afleveres til dem!

Så er GRIMFEST sgu’ i gang.

Bersærk

Bersærk på GRIMFEST 2018. Foto: Martin Horn Pedersen

Efter åbningen gik turen mod den mindre Bonzai scene hvor Bersærk stod klar. Efter have indtaget Copenhell, Roskilde Festival og København, var det spændende at skulle se dem her på hjemmebanen i Århus.

Desværre havde flere fortsat ikke fundet sig vej til pladsen og det er virkelig den evige udfordring ved fredagens tidlige program. Men de der havde fundet vej til GRIMFEST tidligt, havde indfundet sig foran scenen da Bersærk går på.

Lyden virker meget lav i starten. Om det skyldes skiftet direkte fra den store scene, skal jeg lade stå lidt usagt, men behovet for blive blæst bagud af Bersærk sker desværre ikke. Bandet spiller dog heldigvis som de skal og deres dansksprogede metal sætter omgående headbangingen i gang hos publikum. Den største udfordring med lyden, bliver ikke om det er højt nok, men derimod vokalen. Casper Roland Popp går simpelthen ikke højt nok igennem, og udover være en dygtig sanger man gerne vil høre, så gør det, at han synger på dansk, altså bare behovet for kunne høre alt tydeligt, meget større. Heldigvis viser bandet hvorfor de har haft den succes de har. De skriver gode numre, som de leverer velspillet live, hvilket de også bevise denne aften i Århus. De får alle i publikum til at rocke godt igennem!

På den måde sikrede Bersærk en god starten på festivalen og viste, at både publikum på GRIMFEST er klar på en solid omgang rock i den hårde ende, der så samtidig gør, at man hurtigt får brug for en ny fadøl!

 

 
 


Baest & I’ll Be Damned

Baest og I’ll Be Damned på GRIMFEST 2018. Foto: Martin Horn Pedersen

Da klokken bliver 23, som må siges at være headliner slottet på GRIM,  er det tid til, at metallen for alvor skal indtage den store Skov Scene. Publikum er klar, der er sat op til to bands på scenen og spændingen begynder så småt at indfinde sig. For hvad er det der venter os? 

Baest & I´ll Be Damned (IBD) er begge fra Århus og folk kender dem. Men denne optræden er alligevel anderledes. Det er meldt ud, at de skal spille sammen, men hvordan? Først får vi IBD på scenen. Men stadig ingen Baest at spore. IBD går til den og bygger langsomt koncerten op. Det starter i den mere tunge rock, som får varmet publikum godt op til hvad der venter. 

IBD sætter mere og mere tempo på musikken, hvilket da også betyder, at den første mosh allerede bryder ud i aftenens anden sang. IBDs forsanger, Stig Gamborg, er overraskende rolig på scenen i de første par numre, i forhold til hvad man ofte ser. Heldigvis er det kortvarigt, fra den ellers så vilde frontmand, og i sang nummer 4 flyver han rundt oven på publikum, til stor glæde for de fremmødt, mens han fortsætter med at synge løs!

Der går ikke længe fra han har fundet vej tilbage på scenen, til at Baest’s frontmand, Simon Olsen, joiner ham på scenen og vi nu for første gang får noget fælles fra de to bands, med 2 sangere. Det bliver dog slutning på IBD for nu. Men Stig lover, at de vender tilbage. Derefter står den på fuld smæk fra Baest. Dødsmetal fra start til slut, som man kunne forvent. Det er ikke ofte, at man får lov til at høre så voldsom en omgang metal på GRIM, men det klæder den nye scene og pitten stikker helt af.

Det er tydeligt, at der er mange, som prøver det der med “mosh” for første gang, men energien skal folk have ud, og det skal jeg love for, at den kommer, mens bandet tæsker ny energi ind i publikum.
Selvom vi på nuværende tidspunkt ikke har set meget til fællesskabet mellem de to bands, så har de allerede virket stærke sammen. 

Men så sker det endelig!

IBD vender tilbage på scenen og nu står den på show!
Først indtager begge trommeslagere scenen og spiller sammen, mens et par bandmedlemmer joiner. Herefter står den på et musikalsk kaotisk virvar, af bandmedlemmer, der spiller her der og alle vegne, mens både Stig og Simon både på skift og sammen sang og skreg os ind i natten! På mange måder er IBD og Baest langt fra hinanden i metallen, men denne aften viste de os, hvor smukt det rent faktisk kan passe sammen.

Derfor skal der også lyde en stor anbefaling herfra, til at fange dem på deres fællestour her i efterår, hvor mange skulle få et show, med ca dobbelt op på alt det gode, som vi fik her på GRIMFEST!

 

 
 

Kellermensch

Kellermensch på GRIMFEST 2018. Foto: Martin Horn Pedersen

Et døgn efter, at de to metalbands fra Århus holdt fest, var det atter blevet tid til, at et band i den hårdere ende kunne gæste GRIMFEST. Lørdag kl. 23 stod vi igen klar foran Skov Scenen, denne gang til Kellermensch.

Bandet må siges at have den måske bredeste omgang af festivaler på tour-planen. For tidligere på året stod den på Copenhell og nu her – dagen før GRIMFEST – indtog de Wacken. I de kommende uger står den på Smukfest og Tønder Festival. Det er virkelig imponerede at kunne ramme så bredt og fortsat kunne holde fokus på det de gør bedst.

Showet åbner roligt med Sebastian Wolff, der sammen med hans guitar, indtager scenen alene og bygger stemning op, med den første sang, inden resten af bandet joiner ham.

Hurtigt bliver det slået fast, at den hårde del af bagkataloget også er med, da Christian Sindermann’s growl fylder natten op på et nummer ”Don’t Let It Bring You Down”. Det store band fylder scenen godt ud, mens publikum fylder pladsen foran scenen mere og mere ud og da ”Mediocre Man” sætter i gang, er publikum mere end klar, at til synge med for fuld udblæsning på omkvædet. Efter at have fået ”Lost At Sea” forlader bandet fra Esbjerg kort scenen, heldigvis blot for, at Jøden & Hefty kan komme på scenen og få publikum til at råbe på ekstranumre. Kellermensch vender heldigvis tilbage og giver os hele 4 af slagsen, hvor af den første forgår med Sebastian i aktion i fotograven.

Det hele bliver sluttet af med ”Moribund Time” og dermed slutter en rundtur i rocken i Kellermensch’ formørkede univers. Et univers, hvor det både er tilladt at være hård og brutalt, mørk og følsomt, festlig og dansebart, men uden at gå på kompromis med, at det skal være rock af høj kvalitet, hvilket de igen beviste, at de altså mestre, på denne aften på GRIMFEST!

 

 
 

Dermed sluttede GRIMFEST for os for denne gang, og hvis du som læser sidder derude og tænker om GRIMFEST er noget for dig, så skal festivalen i hvert fald have den største anbefaling med herfra. Der er altid god stemning, rimelige priser, hygge under træerne, kun én scene der spiller og skulle du stå og mangle et sted at få fyldt din vandflaske op, så er Aages mor altid klar til at hjælpe dig. Udover det er der naturligvis også god musik, som udover de bands vi har dækket i år, også talte navne som Veto, Turboweekend, Uffe Lorenzen og mange flere til den lidt bredere musiksmag.