D-A-D på Grøn 2018. Foto: Weiss

Ingen sommer i det ganske danske land uden Tuborg og Muskelsvindfonden’s Grønne Koncerter. For 8. gang var D-A-D inviteret og med det havde undertegnede rent faktisk en grund til at tage afsted til tourens første stop. 
For første gang gjorde Grøn Koncert stop på Amager. Det solrige 10øren lagde græs til karavanens første koncert. Ligeledes var det første gang, at jeg skulle opleve en D-A-D koncert på Grøn, hvor det ikke var hard rockerne der skulle lukke og slukke ballet. 

I år var den tjans gået til Lukas Graham. Og bevares. Det kan man jo ikke sige noget til. Knægten har vind i sejlene på både den nationale, men så sandelig også den internationale scene. 

D-A-D derimod. Ja de har bagkataloget til fortsat at levere verdensklasse rock, til den brogede forsamling på Grøn Koncert. Det er virkelig alle typer af mennesker der tager til D-A-D på Grøn. Far, mor, ungerne og den langhårede heavy rocker (ja, dem fik jeg da også spottet et par stykker af). Flere generationer har taget plads foran scenen, da D-A-D sætter i med “Evil Twin”.

Ingen tvivl om, at D-A-D virkelig er en sjov størrelse. Herhjemme har de naturligvis favntag på den brede befolkning, som Grøn Koncert er et glimrende eksempel på. Men tager de en tur syd for grænsen er det hårdtslående festivaler som Summerbreeze, Wacken, Hellfest og Rock Hard, der besøges år efter år. Det må være fedt at kunne lige præcis dét. At kunne ramme så bredt. 

Spot en Binzer. Foto: Weiss

Lyden på 10øeren denne eftermiddag er krystalklar, massiv og høj og det eneste belastende, der virkelig er at tage højde for, er de forbandende tæpper, som familien Danmark har medbragt og spredt ud overalt på plænen, nærmest helt op til scenekanten. 

Hvis I troede campingstole var røv irriterende, så prøv med tæpper…

Musikalsk var det et D-A-D med fokus på de sikre hits. Der var ikke plads til mange overraskelser rent musikalsk i setlisten, hvor Binzer brødrene, Stig og Laust dog kunne præsentere et helt nyt nummer for os, for første gang, siden udgivelsen af “Dic-nii-lan-daft-erd-ark” i 2011. Tiltrængt. Og så lød det da til at være en ganske solid hard rock basker, med en snert af punk. Umiddelbart ganske fedt og tegner lovende for en forhåbentlig snart-kommende ny plade. 

Men altså. Hvor D-A-D i 2014 var på 30 års jubilæumstour og i 2016 vækkede de helt store værker “No Fuel Left For The Pilgrims” og “Riskin It All” til live, med setlister fyldt til randen med sjældent spillede sange, var der ikke mange overraskelser denne eftermiddag, under den bankende sommersol. 

Højdepunkterne var en hårdtslående udgave af “Jihad” og den måske mest tungt groovede udgave af “Rim Of Hell” jeg nogensinde har hørt – og det siger altså ikke så lidt. At have “Riding With Sue” tilbage i setlisten gav ligeledes et større sus af nostalgi, end hvad man turde håbe på. Fedt fedt. 

Når D-A-D derimod spiller på Grøn virker det til, at rockerne altid lige skal sætte alle de andre på plads, med et spektakulært show, hvor ingen af de andre bands kan følge med. I år var ingen undtagelse. Dog var der ingen flyvende guitarister eller trommeslagere denne gang, men mindre kan dog også gøre det. 4 storskærme var hejst op på scenen og med dem fik showet en fantastisk flot ekstra dimension, med lækre visuals. 

To kolde fra kassen. Foto: Weiss

Koncerten’s ultimative klimaks finder sted under den nyere “I Wan’t What She’s Got” . Binzer brødrene forlader scenen. Begge begiver de sig ud i crowden, blot for at forsvinde op på en kæmpe stor ølkasse, placeret midt ude i publikum. I vanlig D-A-D stil og med et glimt i øjet, sættes der nu i med “Laugh ‘n’ a ½”. En perfekt interaktion, der giver koncerten en helt speciel stemning af intimitet, selvom det bestemt ikke er en lille crowd denne eftermiddag på Lorteøen. Der bliver sunget med og bandet kan nu herefter lukke og slukke med hhv. “Bad Craziness” og “Sleeping My Day Away”. “It’s After Dark” bliver naturligvis ikke spillet, når det fortsat er lyst. 

Stemningen var høj under dette show, hvor det nye nummer og den fede gimmick med ølkassen sikrede, at denne koncert med D-A-D bestemt ikke går i glemmekassen!  Fedest!