Dropkick Murphys er atter engang klar til at indtage Danmark, og holde et brag af en fest.
Bostondrengene med de irske rødder spiller i Valby Hallen fredag 9. februar. Sidst de gæstede Danmark var på COPENHELL i 2016, og her var der gang i de keltiske rocktoner på klassikere som ”The Boys Are Back” og ”Shipping Up To Boston”. Dropkick Murphys har mere end 20 år på bagen, men mantraet har alle dage været; ”Hold your head high, and crank it up”.

Nu er de så igen klar til at turnere. Denne gang medbringer de det amerikanske band Flogging Molly, som ligeledes spiller irsk inspireret rock. Sangenes smitsomme originalitet, er en hædersbevisning og nøglen til bandets kreativitet, deres karakter. Sidst Flogging Molly var i Danmark var som support til Volbeat i Telia Parken denne sommer. Stiftende medlem af Sex Pistols, Glen Matlock er med på turnéen som opening act.

Dropkick Murphys og Flogging Molly som pakke er den vildeste fest der kommer til København længe.

Dato
Fredag 9. februar 2018 – Valby Hallen, København

Billetter
Billetpriser: 400 kr. + gebyr
Billetsalget starter onsdag 11. oktober kl. 10.00 livenation.dk og ticketmaster.dk