Youth Man.  Foto: Martin Horn Pedersen

Youth Man.
Foto: Martin Horn Pedersen

Mandag aften stod den på hardcore i Pumpehuset. Trash Talk lagde vejen forbi.

 
Anmeldelsen er skrevet af Martin Horn Pedersen 

Jeg har kun set bandet én gang før, hvilket var på vores tur til Groezrock i 2015. Der var oplevelsen så ringe, at vi endte med, at gå fra koncerten for at se Obey The Brave i stedet. Så det var altså med stor spænding, men også med et håb om en bedre oplevelse, at jeg tog afsted den her gang.

Youth Man

Youth Man er en ung trio fra Birmingham, England. De havde denne aften fået lov til, at varme op. Vi var vel omkring 20 mennesker i salen da de gik på, men det virkede ikke til at  gå bandet på. De tog det med oprejst pande og virkede glade for at være her.

De første par numre var overraskende nok de mest rolige, hvor sangene havde en rock/grunget tilgang. Undervejs blev det hele dog mere og mere råt og upoleret, punken vandt frem og de leverede en god straight forward koncert, hvor de virkede glade mellem numrene. Der var ikke noget nyt og særligt i den forstand over Youth Man, men de trioen fik leveret et solidt set, der fik varmet folk godt op, inden det skulle blive rigtigt vildt. Man kunne dog godt have ønsket sig lidt mere vokal til Kaila Whyte, da den i perioder var svær at høre for musikken.

6-penta

 
 

 

Trash Talk

Trash Talk. Foto: martin Horn Pedersen

Trash Talk.
Foto: martin Horn Pedersen

En halv time senere var vi klar til aftens hovedact, Trash Talk.
Et kig rundt i salen fortalte, at vi var måske 50 mand i salen, hvis man altså var lidt optimistiske.

Ærligt der ikke var flere en sådan aften, men til 250kr skal man godt nok også være fan af bandet og ikke bare glad for genren, for at dukke op. En co-headliner have klædt det hele.

Trash Talk virkede dog overraskende glade. Der bliver tændt en joint på scenen for lige at åbne festen.
Så hopper Lee Spielman ud til publikum og så springer pitten i luften!
Fuld fart frem, med folk der lige skal teste deres stil i pitten af. Alt fra karate til “normale” moshpits bliver sat i gang under det første nummer.

Så får vi hurtigt et kort stop, da en fan har købt et fad med tequlia shots, så der er både til bandet og en del af publikum. Derefter forsætter Lee ude i publikum, mens bandet tæsker numrene ud, hurtigere end de fleste kan tælle, men det virker. Pitten er i konstant fart og publikum nyder det. De eneste pauser vi har under resten af showet er, da bandet deler deres joint ud og så da den samme gut, som tidligere delte tequila ud, vælgere at købe øl til hele pitten (Efter showet krævede samme gut så, at undertegnede drak med ham i baren. Flink fyr der havde fået penge tilbage i skat).

Det mest overraskende var dog hvor glad Lee virkede mellem numrene han hygge-snakkede, lavede sjov med de gratis omgange osv. Ikke noget vrede over, at vi var så få, næ nej bare hygge og hardcore fest hele vejen. Efter 40minutter var showet slut, jeg antager det skyldtes, at bandet simpelthen ikke have luft til mere, for alle virkede klar på mere. En solid og stærk aften af Trash Talk, hvor jeg fik set hvor fede de kan være.

Så eneste opfordring her må være at dukke op næste gang de spiller i Danmark, så festen kan blive så stort som den fortjener.

8-penta