deeppurpleNår Deep Purple i år drager på tour, bliver det som et led i deres store afskedsturné! 
“The Long Goodbye Tour” er navnet på den lange tour, som ser de engelske legender drage ud på landevejen for sidste gang.

Turnéen kommer i kølvandet på bandet’s kommende udgivelse “Infinite “, der ser lyset d 7/4 2017.

Deep Purple er bekræftet til at spille en lang række store metalfestivaler til sommer, som headlinere. Både Hellfest og Graspop er bekræftet. Her på Blastbeast.dk havde vi således stor tro på, at legenderne ville give koncert på årets Copenhell, men om det sker nu er nok tvivlsomt.

For legenderne kommer altså til Danmark til november, hvor de giver koncert i den noget ucharmerende Valby Hallen 13. november

Billetsalget starter torsdag 16. februar kl. 10.00 via ticketmaster.dk