nordicSå melder endnu en festival sig på banen! Hard rock festivalen, Nordic Noise, kan på deres 5 års jubilæum præsentere det stærkeste line up endnu for festivalen! 
Og det er sgu’ et stærkt line up for fans af traditionelt hard rock og heavy metal.

Øverst er ingen ringere end de svenske heavy rockere BULLET, der spiller et eksklusivt dansk show til Nordic Noise og som senest gav koncert på Metal Magic Festival 2014!

Det engelske NWOBHM band Tygers Of Pan Tang spiller deres første show nogensinde i Danmark til Nordic Noise. De er netop er på gaden med deres selvbetitlede og forrygende album.

Desuden vil Artillery helt eksklusivt spille hele “Fear Of Tomorrow! fra start til slut!

Michael H. Andersen, Nordic Noise Rock Festival bagmand udtaler: “Vi har skræddersyet programmet med helt unikke optrædener. Som rockfan igennem 30 år bliver det her en våd drøm for mig!”.

Michael fortsætter: “Jeg vil især fremhæve de engelske heavy metal pionerer TYGERS OF PAN TANG, der har holdt fanen højt siden 1979 og tidligere i år udsendte et fantastisk comeback album, der gik højt på hitlisten i både UK og DK. Det bliver deres første koncert i Danmark nogensinde. De danske thrash legender ARTILLERY har vi vredet armen om på og overtalt til at spille deres legendariske “Fear Of Tomorrow” album fra 1985 fra start til slut. Det er efterhånden et par år siden, et af Sveriges største hardrock bands BULLET har gæstet Danmark, så det er lidt af et scoop at de har takket ja til et eksklusivt dansk show på Nordic Noise Rock Festival.”

Line-up for Nordic Noise Rock Festival 2017

Fredag d. 12 Maj 2017
Artillery (The Official Page) (DK)
BULLET (SE)
The Amorettes (SCO)
VEGA (UK)
Headless feat. Göran Edman (IT/SE)
Statement (DK)
Meridians (DK)
Junkyard Drive (DK)

Lørdag d. 13 Maj 2017
Tygers Of Pan Tang (UK)
SEA (DK)
Syron Vanes (SE)
Franklin Zoo (DK)
Black Oak County (DK)
Killer Bee (SE)
BLACK INCOME (DK)
Black Swamp Water (DK)

Nordic Noise Rock Festival finder sted på Remisen ved Trianglen på Østerbro fredag d. 12. og lørdag d. 13. maj 2017 – og ligger i forbindelse med St. Bededagsferien.

NORDIC NOISE ROCK FESTIVAL 2017 EARLY BIRD BILLETTER
(tilgængelige frem til d. 31 januar 2017 og kun i begrænset antal):
* 150 kr. pr. dag (billetpris efter 1/2-2017: 250 kr. – du sparer 100 kr.!)
* 250 kr. for 2 dage. (billetpris efter 1/2-2017: 400 kr. – du sparer 150 kr.!)

Køb billetter her: https://billetto.dk/events/nordic-noise-rock-festival-2017
Yderligere information findes på www.nordicnoise.dk