primeEn ny DK Tour ser dagens lys i starten af 2017. Management bureauet Prime Collective er klar med “Prime Is Coming”.

Januar bliver en god måned for ny dansk musik. Prime Collective tager nemlig på landevejen, med 10 af deres bands.

Læs mere om konceptet:

PRIME IS COMING er et nyt tourkoncept, der henover tre intense dage kører tværs over landet med det bedste den danske moderne rock og metal scene har at byde på pt. Visionen er at skabe opmærksomhed på genren, med et originalt koncept, mens man samler ind til et godt formål.Henover tre dage samles den alternative rock og metal scene på en helt ny og original måde i tre forskellige byer, med to scener på hvert spillested samt korte og intense koncerter. Målet er at samle og præsentere kernen af alternativ hardrock og metal for det brede danske publikum. Det er et koncept der allerede i 2018 vil blive udvidet til 8-10 spillesteder fordelt ud over en hel måned.

“Vi har hårde betingelser i mediebilledet i Danmark, og det er jo hvad det er. Derfor er det vigtigt for os ikke at lade stå til, og græde snot over det. Hele Prime holdet arbejder stenhårdt på at holde os proaktive, og skabe projekter der kan åbne øjnene på for den danske rock og metal. I sommers var det en kæmpefest på distortion, til vinter pakker vi en turistbus med 10 bands og noget presse der normalt ikke kigger vores vej. Vi glæder os.” udtaler Mirza Radonjica, ejer af Prime Collective.

PRIME IS COMING giver et evt. overskud til Børnecancer Fonden. I debutåret ligger touren vejen forbi Posten, Odense d. 12 januar, V58 d. 13 Januar samt HusetKBH d. 14. januar. Der offentliggøres 10 navne til PRIME IS COMING.

Allerede nu kan følgende navne offentliggøres til den første version af PRIME IS COMING:

Siamese
www.facebook.com/sififi

CABAL
www.facebook.com/cabalcph

Cold Night For Alligators
www.facebook.com/cnfa

Sons Of Death Valley
www.facebook.com/sonsofdeathvalley

www.primecollective.dk