moelSmukke atmosfæriske klangflader og sprudlende black metal er hvad du kan forvente af Møl.

Der er ingen tvivl om, at black metal netop nu i Danmark har det rigtig godt. Med navne som Solbrud, Myrkur, Serpents Lair, Sunken og årets deltagere i Wacken Metal Battle, Møl, er det længe siden at scenen har stået så stærkt.

Hos Møl er det dog langt fra den rene black metal der skinner igennem. Når man lytter til bandets EP  er det tydeligt at fornemme en stærk inspiration i shoegazens store og massive klange. Nøjagtig som man finder det hos amerikanske bands som Liturgy, Vattnet Viskar og naturligvis Deafheaven!

Forvent kaos og vold til dine øregange, alt sammen pakket ind i smukke klange og nærmest spirituelle og hypnotiske riffs, der klæber sig til din nethinde og ikke forlader dig igen lige foreløbig.