Enslaved die youngI dagens 22 offentliggjorte musik-navne til Roskilde Festival, er der tre metalbands at finde – og i særdeleshed lidt til enhver smag!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

en104_photoEnslaved
En af de helt store sværvægtere og grand ol’ men inden for norsk black metal, må uden tvivl være Enslaved. Deres blanding af skærende black metal, vikinge-metal og bombastisk progressiv metal har sikret dem et stort og bredt internationalt publikum. Enslaved er ude i 2015 med deres 13. album, der lover godt til både nye og eksisterende fans!
Personligt glæder vi os aller mest til at høre denne perle, som vi kårede til at være et af 2013’s aller bedste numre, blive spillet live:

 

every-time-i-die_H_0814.ddf42c1e863ebcb78ea55f82085f9a96Every Time I Die
Fra Buffalo, New York kommer det sydstatsrockende hardcore/metalcore orkester Every Time I Die. Med redneck-ånden indtakt blandet med spidsfindige tekster båret af frontmand Keith Buckley som en anden gudsforladt preacherman, er Every Time I Die altid en sand fornøjelse at se live. Ja, vi undrer os faktisk lidt over at de rent faktisk aldrig har spillet på Roskilde Festival før.
Forvent svedende pit og glade dage, når Every Time I Die indtager festivalen!

 

yaitwYoung And In The Way
Et af de helt nye skud på metal-stammen er Young And In The Way fra North Carolina. Deres blanding af crust punk, hardcore og (svensk) black metal, har fået metalverdenen til at tale rundt i krogene. Personligt har jeg smidt “Wataincore” på som et label til dem (lyt selv neden for). De er ikke blege for at foragre ovre i USA, så nu må turen komme til Roskilde Festival! – De bliver nemlig fløjet eksklusivt ind for at spille på Roskilde 2015!

 

chelsea wolfeDerudover er singersongwriter Chelsea Wolfe blevet smidt på plakaten. Hun er på ingen måde metal eller det der ligner, men hendes dystre udtryk og appeal har alligevel fået nogle metallere til at spidse ører. Lyt og bedøm selv:

 

Metal, punk-og hardcoreprogrammet til Roskilde Festival tæller således nu Lamb Of God, Deafheaven, Pallbearer, Tombs, Myrkur, Enslaved, Every Time I Die, Off!, Honningbarna, og Young And In The Way.

Roskilde Festival 2015 varer fra 27. juni til 4. juli 2015 og billetter kan købes på roskilde-festival.dk