Mournful CongregationSe, mens 60.000 andre havde det “sjovt” med knæklys, umchi-umchi og farvelade sprut foran Orange Scene lørdag nat til Major Lazer, var vi andre der valgte de lidt tungere, ja okay det er så en underdrivelse, de MEGET tungere rytmer istedet. 

For Mournful Congregation var sidste navn i Roskilde’s doom-pakke om lørdagen. De australske funeral doom metal legender gik på Gloria’s scene kl 01.30 natten til søndag.

Og folkens, hvis Drug Honkey var tungt så går vi altså lige ned i det halve tempo af det, når vi snakker om Mournful Congregation. Dét her var i sandhed tungt og allerhelvedes mørkt og koldt. Bandet mikser de stille melodiske passager, med de helt tunge og dystre riffs og alt sammen gik det op i en højere enhed denne lørdag aften.

Det her var så tungt og så dystert, at jeg tilsidst måtte tage mig selv i, ikke bare at sætte mig ned på tribunen bagerst i salen, men også at ligge mig ned og lukke øjnene, for at lytte intensivt på bandets smukke sammensatte og tunge riffs, krydret med Damon Good’s dybe, dybe growl.

Det var der flere der gjorde, og jeg tror faktisk der var flere der faldt decideret i søvn. Om det så var et signal på en kedelig koncert tror jeg ikke på. Derimod tror jeg at Mournful Congregations nattemesse fik sendt os alle i en trancelignende tilstand, hvor der rent faktisk blev lyttet til musikken frem for at gå amok eller feste til den. Noget der ikke sker så tit på denne festival, kan vi vidst roligt blive enige om!

En smuk oplevelse lørdag nat på Gloria!

9-penta