Power metallerne i Forcentury udgiver 3 dec. deres andet album “Revelant.” Vi har i den forbindelse fået en snak med guitaristen Jens-Christian ”JaCK” Kijne. En snak om udvikling, udgivelsen, power metal i Danmark og fremtidsdrømme!
For at starte interviewet ud så alle kan følge med beder jeg Jens-Christian kort og præcist om at fortælle os lidt om bandet Forcentury.
Vi er fra København og vi spiller melodisk metal. Vi har eksisteret i over 4 år nu, og består af trommer, bas, 2 guitarer og vokal. Vi er alle i 30’erne, bortset fra vores forsanger som vistnok er blevet 60 – i hvert fald på papiret… Vi udgav vores debutalbum ”Vanguard” i 2009 og nu vores opfølgningsalbum ”Revelant”. Musikalsk trækker vi på mange forskellige ting, men tager udgangspunkt i den klassiske heavy metal alá Iron Maiden, som vi blander med en del progressive elementer og ofte også med nogle enten tungere, langsommere eller hurtige, thrashede passager. Komplekse kompositioner med flerstemmige stykker for to guitarer og keyboard (ja, der er også keys med i vores musik!) er ofte en del af vores udtryk – men altid med en ren, melodisk og kraftfuld vokal som omdrejningspunkt.
I har netop udgivet Revelant. Fortæl os lidt om tilblivelsen af albummet.
Efter vi udgav Vanguard gik vi hurtigt igang med at skrive forskellige nye sange. I løbet af 2010-11 blev det til ca. 15 numre. Musikalsk har Marc (guitar) leveret 60-70 % af materialet, og Jonas (trommer) og JaCK (guitar) bidraget med resten. På tekst-siden er det mere ligeligt fordelt, og det er også her Johnn (vokal) leverer sin del. Hvert nummer er for det meste blevet til på den måde at 1 eller 2 er kommet med et oplæg, tit ret gennemarbejdet, og så har vi skåret de sidste 5-10 % til i øveren.
I foråret 2011 udvalgte vi så 10 numre til Revelant og gik igang med at indspille. Vi var på forhånd klar over at kun trommer og vokal skulle laves i et ”rigtigt” lydstudie, og at guitar, bas og keys skulle indspilles ”offline”. Det er jo nu engang sådan meget musik laves idag, primært af økonomiske årsager så man kan begrænse den tid man skal leje sig ind i et studie, hvis man ikke lige er en stor artist med en formue eller et rigt pladeselskab i ryggen.
Grundet tids- og familiemæssige udfordringer for Jonas lagde vi ud med at indspille guitarer og bas til midi-trommespor og gik så i studiet i november 2011 og indspillede trommer. Derefter rettede vi guitarer og bas lidt til. Det forlængede indspilningstiden noget, og ideelt set havde vi også indspillet trommerne først (som vi gjorde med vores første plade), men det var den måde det nu kunne hænge sammen på. Vores tidligere keyboardspiller leverede keys-delene og så gik vi i studiet igen i slutningen af januar 2012 for at reampe guitarer og lave vokaler. Vokalerne tog et godt stykke tid, ca. 2 måneder med indspilninger i snit 2 gange om ugen. I bund og grund tror jeg at kompleksiteten af musikken overraskede os lidt mht hvor lang tid indspilningerne tog.
Valget af producer faldt på Søren Andersen fra Medley Studios, bla. fordi vi havde hørt hans arbejde for Artillery, men også fordi vi tænkte at én der normalt gjorde sig mere inden for hard rock og rock frem for rendyrket metal, måske kunne tilføje vores lyd noget mere og noget anderledes. Søren producerede albummet ude i Medley over en lille måneds tid, og vi er meget tilfredse med resultatet. Han har formået at få det til at sidde rigtig godt sammen og samtidig bringe detaljerne og ikke mindst vokalerne frem i vores musik, hvor der tit sker mange instrumentale ting på én gang meget af tiden.
Størstedelen af numrene er relativt lange. 7-9 min. Var det et bevidst valg?
Tja tjo… Det ser man jo ofte i metal og specielt i progressiv metal. Tit starter det med et par riffs og en form (vers, bridge, omkvæd osv), og så pludselig tænker én, ”der kan jo godt være et mellemstykke her” og en anden siger, ”hvis vi nu skifter rytme, taktart, tempo eller toneart her kan vi spille det samme riff igen men få en variation ind alligevel”, og endelig så skal alle også lige ha en solo hver i nummeret og hvad har vi… Pludselig er nummeret 7 min langt, og på den måde kan noget musik selvføligelig godt ind imellem blive ”musik for musikere”, men sådan er specielt denne genre jo og det valg er vi bevidste om… Så det var ikke et formål i sig selv at numrene skulle være lange, men vi var da godt klar over at de ville blive det da vi skrev dem.
Vi synes bestemt ikke, at de er blevet langtrukne, eller for den sags skyld kedelige. De er ikke skrevet med henblik på P3-segmentets foretrukne sanglængder. Så må vi lave nogle radio edits og klippe alt det sjove ud, hvis vi vil ind dér ;-) Og hvem ved, måske går vi i en helt anden retning på den næste plade.
Det er jeres anden udgivelse. Hvor ser i den største forskel på Forcentury nu rent musikalsk i forhold til tiden med Vanguard?
Vi er kort sagt bedre musikere. Bedre på alle fronter, teknisk, kompositorisk, studiemæssigt og vi har også lært hinanden bedre at kende i årene der er gået. Musikalsk favner vi også bredere på det her album, bla. nogle større symfoniske passager og også vokalmæssigt har vi flere elementer med, f.eks. lidt growl og lidt operastemme når det passer til nummeret. Der er også både flere langsommere og tungere, men modsat også nogle mere hurtigere tempi i numrene end på Vanguard – vi går simpelthen mere til yderligheder på det her album. Tekstmæssigt har vi til gengæld skåret mere ind til benet og droppet de fleste af sagn- og fantasy-historierne. I stedet holder vi os til tekster om vores syn på verdens tilstand og menneskers kamp med sig selv og andre, hvilket vi synes er mere interessant.
I er blevet signet på Mighty Music. Hvad betyder det for Forcentury nu og fremover?
I første omgang er det bare rigtig fedt! Med Vanguard stod vi for alt arbejde med tryk og distribution selv, og det at vi har et pladeselskab indenfor genren til at klare det og til at skubbe på med marketing og promotion er et godt skridt fremad for os. Det skaber også mere opmærksomhed om os når det er et pladeselskab det kommer fra og via de kontakter og distributionskanaler Mighty Music har. Vi bliver selvfølgelig ikke rige af at være signet, det er det de færreste der gør længere, men alt andet lige betyder det mere salg og forhåbentlig også flere gigs, end hvis vi selv skulle stå for det. Plus at det også åbner mulighed for at lidt flere udenfor DK hører om os, det ville jo være ligefor at spille gigs i Tyskland eller Sverige, hvis de tager godt imod vores musik – og nu kommer de i hvert fald til at høre om udgivelsen.
Desværre har Jonas valgt at stoppe i bandet nu med udgivelsen her. Et helt personligt valg grundet familie og arbejde, som vi selvfølgelig kun kan beklage men også godt forstå. Han vil blive savnet som en god bandmate, men vi har faktisk allerede hans afløser klar og afslører ham ganske snart. Og jeg må sige at jeg synes ham har vi været heldige med og tror bestemt vi kommer til at svinge godt sammen både musikalsk og personligt. Han har på ganske få øvere lært en håndfuld af vores numre, som ikke altid er lige ud af landevejen, så vi glæder os til at hive ham med ud og præsentere ham for vores fans!
I spiller en genre der har det ”svært” i Danmark. Hvordan er det at spille power metal i Danmark?
Jeg har det sådan lidt blandet med de genrebetegnelser. Der er da bestemt nogle af vores passager eller numre der kan kaldes power metal, men vi er som sagt også rigtig meget påvirket af progressiv rock og metal, thrash, symfonisk etc… Jeg synes en genrebetegnelse enten sætter én i bås eller også forsøger man at lave den så specifik at hvert band næsten får sin egen genre og så bliver det pludselig meget nørdet (læs: uforståeligt). Så jeg vil hellere bare kalde det heavy metal og så fortælle hvem man er inspireret af, f.eks. Iron Maiden eller Dream Theater eller Metallica eller…
Når det så er sagt, så ja, den danske scene er da pt mere domineret og mere fokuseret på noget død og growl og hardcore-agtigt. Men vi vil bestemt gerne skille os lidt ud dér. Folk lægger også tit mærke til specielt Johnn, der med sin fremtoning som 60-årig gammel hippie fra Skotland ikke er den mest typiske frontmand i et dansk metalband. Og jeg synes vi har mange dedikerede fans når vi er ude at spille og mange nye der synes at vores musik er fed og at vi spiller tight og teknisk godt. Personligt synes jeg selv vi er meget mere lyttevenlige (og her mener jeg ikke på mainstream-måden) end død og black og den slags, for folk der ikke nødvendigvis er supernørdede med metal. Så vi føler bestemt altid positiv respons.
Men det ville da være spændende at spille gigs i Tyskland eller et andet sted hvor en mere melodisk type metal har flere fans. Vil det så være os der bare er nogle i rækken dér eller…? Vi får forhåbentlig se!
I udgiver Revelant til december, med release party på City Of Sin d 1 dec. Hvordan ser fremtidsplanerne ud for Forcentury?
Flere gigs, forhåbentlig en tour udenfor DK – størrelse og varighed, hvem vi er support for osv., det må vise sig. Forhåbentlig også et fornuftigt salg af pladen. Selv om CD-salg er vigende og man som kunstner ikke får så meget for iTunes, Spotify osv., så er vi stadig inden for en genre hvor mange dedikerede fans stadig vil have et fysisk produkt med flot artwork. Og så skal vi selvfølgelig igang med at skrive noget mere musik, og se hvor det så tager os hen. Drømmen om at leve af det, spille på de store stadions etc., ligger naturligvis altid lidt i baghovedet (eller i reptilhjernen…) men det er ikke det der driver os til daglig når vi mødes i øveren. Vi glæder os over de små skridt. Ved den første plade var vi begejstret over resultatet, at vi havde lavet den og fået den ud selv. Med Revelant synes vi musikken er endnu bedre og vi er blevet bedre, og at vi nu har fået et label til at udgive os, gør at vi kan se fremskridtet. Det at skabe noget interessant musik sammen, at bringe noget forhåbentlig meningsfyldt ud til andre og hver dag gøre det en lille smule bedre og federe end igår – det er det der driver os! Heavy metal will save the world!