Efter 6 års pause er piraterne i tyske Running Wild igen klar til at hive ankeret op og begive sig ud på det åbne vand.

Shadowmaker er titlen på Running Wild’s 14 studiealbum siden 1984. Her er der virkelig tale om et album der skriger af 80’erne, med en lyd der kunne være fra midten af perioden. Trommerne er tørre og massive, hvor særligt lilletrommen har den karakteristiske massive og voluminøse 80er lyd. Melodierne er intakt og ganske fede på albummets 10 skæringer, hvor særligt albummets afslutter – det næsten 8 minutter lange ”Dracula” er det rene piratguld med en urolig fed dynamik og drive i riffet og melodien.

Rolf Kasparek har skrevet hver af numrene på mellem 10-13 min, for som han udtrykker det: ”at bevare en større spontanitet og friskhed i numrene.” Riffsne og melodierne er da også ganske fede, men ikke noget der er blevet udført utallige gange før.

Shadowmaker er en klar hyldest til en af metallens bedste perioder og Running Wild gør hvad de er bedst til. Riffs på riffs, melodier på melodier med det karakteristiske 80’er-kor på en dejlig tør produktion. Med Running Wild tilbage genoplives endnu en af 80ernes stærke bands og viser endnu engang, at 80’er metallen i høj grad har fået sig en revival og relevans igen på scenen de seneste par år!

Shadowmaker udgives via SPV/Steamhammer d 20/4