Rygtemaskinen er sat i spil endnu en gang. Denne omgang er det Red Fang der står for skud!

Bandet har, efter sparsomme rygter, udtalt backstage til en af deres danske koncerter som support for Mastodon, at de optræder på 2012 udgaven af Roskilde Festival! Dette sker i kølvandet på at Mastodon på scenen selv annoncerede deres optræden på Copenhell 2012, så man kan måske fristes til at tro at de har kørt hinanden lidt op og har valgt at være lidt løse i mundtøjet hvad angår uannoncerede koncerter!

Hvis man skal følge op på deres optræden i Store Vega samt deres seneste udgivelse “Murder The Mountains” så kan vi her på Blastbeast VARMT anbefale dette band og krydser fingre for at rygterne taler sandt! De er klart et lyt værd!