Det elektroniske fylder efterhånden en del i metal. Prodigy er tilbage på festivalerne og headlinede Copenhell i 2025. Carpenter Brut holder darkwave metal fester i Store Vega. Japanske Violent Magic Orchestra har siden de rev Roskilde Festival over med deres møde mellem black metal og techno flere gange inviteret til vilde shows. Og særligt har JOHN CXNNOR tvunget det danske metalmiljø til at rave. Det har været en fornøjelse med alle de omtalte bands, så heldigvis er der mere på vej.

Derfor gik turen denne fredag mod Hotel Cecil for at høre albumrelease af KRØYERs solodebut, TOWERING IRON.

Foto: Joachim Vilholm Vilstrup

Som oftest starter vi dog med support. Denne blev leveret af ROYAL SPACEPORN, og lad mig bare være helt ærlig her. Jeg forstod det ikke. Der var voldsom elektronisk støj. Måske var det fedt, måske var det ikke. Selv om jeg de sidste par år har taget en vej ud i det elektroniske med besøg på f.eks. Karusel og Gravity, så var jeg helt uden for noget, jeg kan påstå, jeg forstår. Fremmødet var pænt, så lad den stå der, frem for at jeg forsøger at kloge mig på noget, jeg ikke har evnerne til.

Efter en pause var det tid til det, som det handlede om, nemlig KRØYERs release show. Musikken starter, scenen er tom, et lille plateau er placeret på midten, og et backdrop af metaltråde bliver lyst op. Efter at musikken har fået lov til at ramme kroppen, indtager Ditte scenen. Helt som jeg havde læst på forhånd, indtager hun scenen alene. Ikke noget band der skal forsøge at spille det elektroniske eller andet. Fokus er 100% på hende og musikken.

Selv om det er et helt andet lydbillede end når man har set hende som frontperson for Vulvatorious, så er man med det samme ikke i tvivl om, at det er den samme performer. Scenen bliver indtaget og kontrolleret, og vokalen råbes ud mod publikum. Publikum er måske ikke helt med på, hvordan de skal reagere, så KRØYER tager efter et par numre den rigtige løsning og hopper ned i publikum og danser voldsomt med dem. Det får kickstartet de første rækker, som derefter mere og mere får danset, smidt armene i vejret og moshet i et kaotisk mix.

Her viser musikken også sin styrke. Det er ikke dårligt på plade, men det er råt, det er beskidt, og det kommer bare til at leve langt bedre live, selv om det blot er Ditte på scenen. Dog får vi et ekstra

Foto: Joachim Vilholm Vilstrup

lag, da hendes bror Rasmus joiner hende på scenen til “MEIN BRUDER” i et godt samspil i et nummer, der handler om deres fælles opvækst på Lolland. Det er måske det, jeg kan føle mangler lidt live. For musikken virker, energien er der, og Ditte performer fremragende, men alt det, der er gemt i teksterne, er svært at fange i hendes råbende, brutale vokal, mens bassen dunker derudaf.

Det gør ikke koncerten dårlig, men gør, at man forlader rummet mere fyldt med en kropsoplevelse efter at have mærket det lydbillede, der er skabt og stærkt leveret. Jeg går ikke ud og gentænker min egen opvækst i provinsen. Det kræver nok, at man derhjemme lytter mere dybt til albummet. Dog vil jeg sige, at fordi jeg gik til showet med viden om, hvad albummet handlede om, så gav det musikalske univers god mening.

Dermed fik vi en stærk oplevelse på Hotel Cecil til et show, hvor der var fuld energi på scenen, mens publikum i de sidste rækker manglede lidt. Måske skulle folk lige forstå, hvad de så, måske finde deres rolle, da publikum var et stort mix af alt fra emo-teenagere til legender i det danske metalpublikum til technoartisten Deb Form og alt derimellem.

Så alt i alt en rigtig stærk releasekoncert, og jeg glæder mig allerede til at se KRØYER igen på Roskilde Festival til sommer, hvor jeg forventer, at publikum giver den lige så meget gas, som der bliver gjort på scenen.