Der har hersket meget debat om hvor vidt Copenhell har kunne “tillade” sig at booke Marilyn Manson som hovednavn. Jeg har taget er nærmere kig på hans gennembrud, konceptpladen “Antichrist Superstar”

Pladen lagde grobund for oprøret mod slacker-rocken og grungen i midt-90’erne, ved at introducere os til hele verdenens yndlings-syndebuk – Marilyn Manson. Pladen der indeholder nyklassikere som Beautiful People, Tourniquet og Irresponsible Hate Anthem, og en stor håndfuld melodistærke industrial metal baskere, bl.a. lavet i samarbejde med Nine Inch Nails’ Trent Reznor, er i en tid med identitetskriser fra et utal af undergrundsbands, et kærkomment gensyn med en tid hvor et koncept virkelig blev levet til fulde!
Kvaliteten af Manson’s senere værker er måske af diskutabel kvalitet, men siden han blev frigjort fra Interscope records her i år, har han været igang med hans kommende plade “Born Villain” der efter sigende er en Manson der søger tilbage til rødderne – og efter eget udsagn har taget inspiration fra vennerne i Slayer og dødsmetal! Det skal nok blive spændende at følge!

Vi her på Blastbeast.dk ser i hvert fald utroligt meget frem til et fantastisk show med god rock og industrial metal til Copenhell 2012!