Inden koncerten med Anvil i Amager Bio søn. d 27/11 nåede jeg, at få en hurtig snak med Anvil’s frontguy og guitarist Steve “Lips” Kudlow. En snak om alt andet end filmen og om deres nye album Juggernaut of Justice der udkom tidligere i år. 

Hvordan er det at spille I Anvil for tiden?

Ligesom det altid har været. Helt fantastisk. Robb (Reiner) og jeg har spillet sammen siden vi var knægte. Helt tilbage til 1973. Så på den måde er der ikke så meget der har forandret sig. Bortset fra vores omgivelser. Vi har for første gang i vores karriere oplevet succes (Lips bryder ud I grin).

Hvordan har turnéen med Saxon været indtil videre? 

Rigtig, rigtig god. Du ved, vi og Saxon kommer alle sammen fra den samme periode. Det er derfor helt igennem fantastisk, at det stadig kan lade sig gøre. Derudover har vi en masse tilfældes. Så det har været en rigtig god tour indtil videre. Vi har været i gang i 3 uger ca. og hver aften har været proppet. Og alle i bandet har nydt det til fulde.

I indspillede Juggernaut of Justice i Dave Grohl’s studio 606 og brugte denne gang top-producer Bob Marellt (Black Sabbath, Alice Cooper, Marilyn Manson). Hvorfor valgte I at bruge ham denne gang og ikke Chris Tsangarides (Judas Priest, Helloween), som jo bl.a. har produceret ”Metal On Metal” og senest ”This is Thirteen” ?

Med Juggernaut of Justice var vi simpelthen nødt til at blive produceret anderledes end hvad vi tidligere har gjort. Så simpelt er det. Hvis vi indspillede et nyt album med Chris Tsangarides ville det bare lyde som endnu et Anvil album produceret af Chris Tsangarides. Og det var vi ikke interesseret i denne gang. Det ville i sidste ende ikke kunne udvikle vores lyd længere og heller ikke udvikle os selv som band. Du skifter ikke bandet, men du skifter produceren.

På Juggernaut of Justice’s sidste nummer ”The Swing Thing” virker det som om, I er blevet langt mere eksperimenterende end tidligere hørt. Hvad var grundtanken bag dette nummer?  

Ja, det er helt korrekt. Vi bruger horn og har et swing-inspireret groove. Robb og jeg har altid elsket jazz og dette har helt bestemt også påvirket Anvil igennem årene der er gået.  Men vi har aldrig direkte lavet en kobling imellem dem. Vi har f.eks. aldrig brugt horn før. I forbindelse med dette nummer kom jeg ind på det, efter at have gået og tænkt over idéen. Jeg kunne høre oppe i mit hoved hvordan det ville lyde med horn. Så jeg gik ind i studiet og skrev melodien, som jeg havde oppe i hovedet, på min guitar og indspillede grundsporene. Vi indspillede derefter nummeret, som et egentligt metalnummer. Det viste sig, at producentens kone spillede horn, så på den måde kunne vi få indspillet de rigtige horn. Så jeg gav dem direktioner om hvordan jeg ville have det til at lyde. I bund og grund handler det om, både at vise og demonstrere, hvordan big-bang-swing faktisk ikke er så langt fra speed metal.

Imorgen (som så er idag d 28/11) vil I genudgive “Strength of Steel”, ”Pound for Pound”  and “Worth the Weight”I Danmark – har du nogle kommentarer til disse tre udgivelser til det danske publikum, som måske ikke er bekendt med disse udgivelser endnu?

Gør vi det?! Det vidste jeg slet ikke?! (Lips bryder ud i grin igen). Altså, hvert af disse albums repræsenterer jo en vigtig del af mit liv. Hvert album er jo forskelligt fra hinanden og betyder noget særligt for mig. Og i tilfælde med disse har jeg ingen deciderede favoritter. Der er skinnede speed metal perler på hver af disse albums og selvfølgelig nogle numre som ikke er de bedste. Dette er jo noget man føler senere når man ser tilbage på de gamle albums. Men de er alle tre helvedes gode!

Hvad er de fremtidige planer for Anvil?   

Fortsætte! Så simpelt er det. Skrive mange flere numre, udgive mange flere albums og tage på endnu flere tours. Ligesom alle andre bands ønsker at gøre det. Spørg Lemmy (Motörhead) hvad han ville gøre og han ville sige: (Lips imiterer Lemmy) ”Hvis ungerne ikke kan lide dette album vil de helt sikkert kunne lide det næste fucking album.” Det er sådan jeg ser på det. Vi har været i dette game i 35-40 år. Alt er godt og jeg nyder hvert et sekund og forsøger at få det bedste ud af det. Og det vil vi fortsætte med i mange år endnu.

Slutteligt siger jeg pænt tak til Lipps for at han tog sig tid til stille op til et hurtigt interview kun en halv time før Anvil’s koncert i Amager Bio. Jeg fortæller ham, at jeg glæder mig til at opleve Anvil igen, da jeg kun har set dem én gang før nemlig på sommerens Copenhell. Til dette svarer Lips:

Ah ja, Copenhell. Det var en super god koncert vi havde den dag. Og mange mennesker, skønt vi spillede tidligt om eftermiddagen.

(klik ind på sitet imorgen for at læse anmeldelse af både Anvil og Saxon’s koncert i Amager Bio)