Copenhell og Roskilde Festivalen. Begge er det festivaler vi med rette kan forvente at opleve Slipknot. Nu har Smukfest, højest overraskende, booket giganterne til deres festival. Overraskende fordi de trods alt er i den noget mere ekstrem liga end f.eks Nightwish, Motorhead og Sabaton, der før har optrådt i bøgeskoven.

Så snart det blev offentliggjort kunne vi ikke dy os for at få en lille snak og en udtalelse fra festival talsmand, Poul Martin Bonde. Ikke mindst fordi festivalen jo for et par år siden nærmest havde lukket for festen med Frank Carter allerede inden den var startet. Man må nemlig ikke lave moshpit på Skanderborg.

Så hvorfor overhoved booke Slipknot til at begynde med? Vi spurgte Poul Martin Bonde:

Først og fremmest. Tillykke må være det rette ord at bruge om bookingen af Slipknot. Jeg antager at de må være en af årets headlinere? Hvorfor faldt valget på Slipknot?

Tak skal du ha. For vores bookere har det været et ønske at booke Slipknot i mange år. Der har været en løbende dialog over lang tid, men tidligt i 2019 indledte bookerne en konkret dialog med Slipknots agent om netop 2020. Heldigvis kunne det lade sig gøre og vi er så glade for at have dem med i dag.

Smukfest har en smule erfaring med større metalnavne, hvor I før har haft navne som Nightwish og Sabaton, som jo, bevares, er lidt blidere i stilen. Fungerer metal generelt for jer på Smuktfest? 

Vi præsenterer gerne al slags musik på Smukfest også metal. De seneste år har vi også haft danske navne som Baest og Aphyxion på programmet (Bersærk er med i år) og det er helt klart noget der glæder en del af vores publikum. Vi præsenterer jo langt over 100 bands og solister hvert år – og det er ikke tanken at alle er for alle, men at der garanteret er noget der rammer hver eneste gæst. Når det er sagt, så er Slipknot jo en klar headliner og vi forventer en kæmpe koncert fra dem.

Hvilket leder mig frem til jeres koncert med Frank Carter, som I nær havde stoppet fordi en lille moshpit brød ud. Nu har I booket det måske største moshpit-navn i verden. Et navn der gør en ære og dyd ud af at have pits til deres koncerter, der er en del af deres show, og som de har gjort i snart 30 år. Vil I stoppe festen, hvis der opstår moshpits til Slipknot? 

Det handler jo primært om at sikre vores publikum den bedst mulige koncertoplevelse og vi har, inden kontrakterne skrives under, en tæt dialog med de optrædende om hvordan vi gør det og om de særlige vilkår i skoven, så alle ved hvad der møder dem på Smukfest. Hvert band mødes derudover direkte med vores sikkerhedsansvarlige når de ankommer til skoven, for at aftale den bedste og sikreste afvikling af koncerten.

Hvad skal vi forvente af en Slipknot koncert på Smukfest?

En top koncert. Vi regner med, at de lever op til deres ry som et fantastisk liveband og giver vores publikum en på opleveren.

Slipknot spiller samme dag som Bersærk torsdag d. 6 august på Smukfest

Du må ikke moshe på Smukfest. Foto: Martin Horn Pedersen – Blastbeast.dk