Xenoblight på Wacken 2018. Foto: Weiss

Wacken 2018 vil så afgjort bedst huskes for året, hvor solen omsider vendte tilbage til det hårdtprøvede publikum. Dét sammen med en håndfuld gode koncerter, et par danske overraskelser og Livescenen/Festivalbussen’s nye satsning: World Metal Camp. 

Siden 2011 har jeg besøgt Wacken hvert år. Blot 2 (!!) af disse har været uden mudder. I år skulle det endelig være et år med solskin, så allerede her var festivalens første store plus sikret. Efter 3 år i streg med knæhøjt mudder var det vitterligt en forløsning, at kunne gå rundt på pladsen uden gummistøvler og med muligheden for at kunne sidde på græsset. 

Derimod var det allerhelvedes varmt. 38 grader lød den varmeste dag og så var det naturligvis oplagt at smide sig selv i Wacken’s store swimmingpool, der blev brugt flittigt i løbet af festivalens første dage. 

En Wacken for hele verden 

At Wacken er et tilløbsstykke for hele verden skinner igennem på så mange punkter. Naturligvis er der den årlige Wacken Metal Battle finale, hvor i 28 lande i år deltog i den store finale onsdag og torsdag på Wacken. Jeg mindes ingen anden festival i samme kaliber som Wacken, der kan præsentere næsten 30 usignede undergrunds bands fra hele verden og så slippe så godt fra det som de gør. Til hver koncert er der mennesker og dét er selvom klokken kun er 11 om formiddagen. Respekt! Wacken Metal Battle er en vigtig spiller for undergrundsmetallen. Her kan de nye bands blive opdaget af relevante branchefolk som bookere, pr- og pladeselskabsfolk.

Selv var undertegnede en del af årets Battle som repræsentant for det danske pladeselskab Mighty Music. Og herfra blev stort set alle 28 lande set. Kvaliteten er høj og så er det da enormt spændende at opleve ny metal fra så eksotiske lande som Argentina og Kina. Og lige præcis Kina endte med at løbe med sejren, da de suveræne Die From Sorrow sikrede sig en solid sejr, med deres på én gang melodiske og tekniske melodød. 

Xenoblight vinder 4. pladsen på Wacken. Foto: Weiss

Med de danske briller blev det til en flot fjerde plads til mesterlige Xenoblight, der torsdag formiddag bragede igennem på W.E.T Stage, med en overbevisende optræden ud i ekstrem metal og med en decideret flyvende Marika, der naturligvis måtte ud i en crowdsurfe oppe fra scenen. Sejt! 

Det er dog ikke kun Wacken Metal Battle, der formår at samle hele verden til metalfest på Wacken. I år havde den tyske festival i samarbejde med danske Kasper Molin og svenske Festivalbussen arrangeret den helt store World Metal Camp. Et stort område på camping, hvor (bus)tilrejsende fra hele verden kunne slå lejr. Her var der reserveret områder til alverdens lande. Fra Mexico til Island og Venezuela til Sverige. Alle samlet for i én uge at feste på Wacken, under det samme festtelt. 

Og så det danske

Ser man på Wackens program år efter år, er det ikke just de danske navne der pryder plakaten mest. Alligevel er der hvert år en lille håndfuld danske navne, der kigger forbi Wacken. I år var ingen undtagelse. Og nej det var ikke Volbeat!

Kellermensch på Wacken 2018. Foto: Weiss

Derimod havde Wacken sikret sig tre navne fra den danske scene, med enormt stort kunstnerisk potentiale.  Neo-folk-dark-ambient orkesteret Heilung var den ene af disse navne. Hypen om dette ritualistiske band er stort i disse år. Det har vi her på Blastbeast bl.a. selv været med til at skabe, efter vi oplevede deres magiske koncert på Midgardsblot sidste sommer. 
I år har bandet gæstet flere af de helt store internationale festivaler som Hellfest, Graspop, Roskilde og nu altså også på Wacken. Desværre til en koncert, der aldrig blev den helt sore åbenbaring. Det skyldes ikke mindst den helt store fejlplacering på den minimale Wackinger Stage. En scene der på ingen måde var gearet til danskernes kæmpemæssige udstyrsstykke. Vi var alt for mange mennesker på et alt for lille sted og så var bandet desværre så forsinket, at de var nødt til at skære ned i sætlisten. 

Vi håber på et snareligt gensyn med Heilung på Wacken. Denne gang på en langt, langt større scene. Og så kan vi jo imellemtiden se frem til deres kommende koncert i DR’s Koncerthuset til oktober. 

Jesper Binzer på Wacken 2018. Foto: Weiss

Et andet dansk band, der dog havde fået en større scene var fantastiske Kellermensch. Dét band bliver simpelthen bare bedre og bedre for hver gang vi ser dem. Og så var danskerne et tydeligt bevis på, at Wacken på ingen måde kun booker tysk schlager og heltehegn. Kellermensch har tidligere spillet på Wacken med stor succes og denne tidlige eftermiddag på W.E.T Stage blev endnu en forrygende én af slagsen. Sebastian Wolff er en oplevelse ud i inderlighed på en scene. Her går det smertende udtryk hånd i hånd med fest og store sange. Kellermensch var en stor oplevelse foran et ganske pænt fremmøde på Wacken.

Ligeledes pakkede Jesper Binzer fra D-A-D ganske overraskende Biergarten Scenen, med sange fra hans nyeste soloalbum. Ingen tvivl om at Binzer er populær på Wacken og mon ikke, at sangeren finder vejen tilbage til den tyske festival, med hans fuldtidsjob inden alt for længe? D-A-D tager i hvert fald i studie til oktober og ventes klar med nyt album i foråret 2019. 

Vintersol i august

Wacken er en festival der ikke prydes af de helt store headlinere. Modsat Graspop og Hellfest, der år efter år præsenterer de største af de største navne, gør Wacken mere ud af, at have en stor brede i mellemlaget. Variationen er stor når navne som Behemoth, Nightwish, Cannibal Corpse og Alestorm alle spiller på festivalens to største scener – Faster og Harder. 

Wintersun på Wacken 2018. foto: Weiss

På festivalens første fulde dag kunne Behemoth i hvert fald se sig som sejrsherrer, med en overbevisende omgang blackened death metal fuld af nerve og vrede. Disse gjorde, sammen med headlineren Judas Priest, der ikke har været bedre de seneste 15 år, den første fulde dag med musik på Wacken, til den helt store oplevelse. Alle der har set Priest på den nuværende Firepower Tour ved hvor gode de er i øjeblikket. Og selvom touren nu har været i gang i flere måneder blev der ikke vist tegn på træthed. “The Ripper” , “Turbo Lover” og den nye “Rising From Ruins” er metalliske fuldtræffere og indbegrebet af heavy metal når det er bedst. 

Heavy metal der derimod hjertens gerne må blive væk, er forfærdelige Doro, der gang på gang bookes til Wacken. Hendes stemme er så tyndslidt og skinger og hendes tilstedeværelse på en scene så fake, at det skriger til de højere magter. Puha… 

Nej så hellere en omgang med Floor Jansen. En kvinde der rent faktisk kan synge og ikke – modsat Doro – er en omvandrende kliché. Hun og resten af Nightwish kunne heldigvis sikre festen, med et bombastisk show fyldt med ild og fyrværkeri. Det virkede som om, at de havde gemt alt det, der ikke måtte blive fyret af på Copenhell til dette show på Wacken. Storslået!

Symfonisk metal gør sig genrelt godt på Wacken. Epica var fedt, det samme var Dimmu Borgir’s nattekoncert. Uden ingen af de to koncerter dog kom helt op i det øverste lag.

Det gjorde Wintersun derimod. Nøøørj hvor det dog klædte Jari og Wintersun, at være tilbage på Wacken efter 12 år. Med to nye albums siden sidst. Hovedscenen var perfekt til det bombastiske og storladende musik. Lyden var knivskarp, tungt og massiv og Wintersun kunne kvittere med årets koncert på den tyske festival, med en sætliste, der primært bestod af sange fra “Time I” og den seneste “The Forrest Seasons”. Her vandt numre som “Sons Of Winter And Stars”, “The Forrest That Weeps” og Time” stort. 

Spøgelser på automatpilot 

Ghost på Wacken. Foto: Weiss

Det første år jeg var på Wacken var i 2011. Det var ligeledes også det første år, at Ghost spillede på Wacken. Siden har de ikke været tilbage. Men nu i 2018 var de blevet booket som et af festivalens helt store navne. Svenskerne kunne nu indtage Harder natten til lørdag, med et show der var fuldstændig identisk med koncerten med på Copenhell. Cardinal Copia er den nye mand i front for Ghost. Desværre er hans fremtogning og udtryk på scenen fuldstændig identisk med Papa Emeritus III, der gjorde sig som frontmand for Ghost under de seneste par års Meliora Tour. 

Det betyder kort og godt at der nærmest ingen variation er i det nuværende show og så til de seneste koncerter vi har set med Ghost i løbet af de sidste par år. Dét selvom de jo faktisk har udgivet den nyeste Prequelle i år. Der bliver sagt det samme og der er ikke skiftet det store ud i sætlisten. Skuffende af så stort et navn, der på mange måder synes at køre på automatpilot efter de for alvor er kommet op på de store scener. 

Ingen tvivl om at jeg savner dengang Ghost var et dystert band at opleve på en scene. Tilbage i 2011-2013. Her blev der intet ting sagt mellem numrene, her var det fortsat mystisk, her var det fortsat interessant og spændende at opleve Ghost live. For Ghost er ikke længere et interessant band, at opleve på en scene til en koncert. Svenskerne har sans for at skrive nogle fantastiske sange. Men som et liveband, er de blevet et band der kører den af på rutinen, efter at have så spillet så mange koncerter, som de nu engang har. 

Skuffende.

Helloween på Wacken. Foto: Weiss

Et band der dog bliver ved med at give er Helloween. Koncerten på Wacken var den fjerde koncert på den nuværende Pumpkins United Tour, som undertegnede kunne overvære med tyskerne. Men modsat de sidste par koncerter på hhv. Sweden Rock og Copenhell var tyskerne her på Wacken et hovednavn og havde fået lov til at spille 2,5 time. Det betød naturligvis at vi kunne nyde langt flere numre end tilfældet var tidligere på sommeren, med en sætliste der toppede under den smukke, smukke Keeper-ballade “A Tale That Wasn’t Right”, der omgående fik den store plads foran scenen, til at lyse op af et hav af lightere og mobiltelefoner. Og så var det sgu’ også fedt at høre det helt nye nummer “Pumpkins United” live for første gang. 

Helloween sluttede af med et festfyrværkeri uden lige og med det satte de et solidt punktum for min Wacken 2018. 

I skrivende stund er Wacken 2019 allerede udsolgt og vi kan se frem til festivalens 30 års jubilæum med metalheads fra hele verden, på verdens største metalfestival.