Verden står i lort til knæene! Vi siger velkommen til HIRAKI! 

Direkte fra kanten af verdens afgrund stormer Danmark’s helt nye HIRAKI frem over stepperne, med et vredesudbrud rettet direkte mod kafkask individualisme, proletarisk narcissisme og snævresynet upperclass-modernisme! 

Vores 4. New Shit navn for 2017 mine damer og herrer!

Musikalsk befinder vi os i et dystopisk univers, hvor trioen’s hårdtpumpede lydunivers af skrabet noise-rock møder industrialens knasende synthflader. Læg dertil en solid dosis hardcore, progressive riffs og Jon Gotlev’s raspende og smertende skrig, og du har HIRAKI’s på mange måder unikke lyd. En lyd som på én gang både er fremadskuende, men også kigger tilbage! 

Det kan du høre til fulde på bandet’s rasende 7 tracks debutalbum “Modern Genes.” En hurtig sag på blot 20 min, som er mixet af Klaus Q, der tidligere har stået bag produktioner af Beta Satan, Fossils og Oxx. Albummet er den perfekte introduktion til HIRAKI’s formørkede og skæve univers og indeholder bl.a. en gæsteoptræden af Hexis’ frontmand Philip Andersen på nummeret “Vision Skin”.

Og hey. Dyrk så lige den her sindsyge video til nummeret “Soft Tusk”. Vi lover dig, at det er det mest forstyrrende du kommer til at opleve idag! 


Bandet fra Aarhus har siden januar 2017 spillet koncerter. Her har de bl.a. spillet sammen med navne som Hexis og vores tidligere New Shit navn Oxx og snart venter en optræden med LLNN i Aarhus på Radar d 9/9. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi spår dette band en stor fremtid i Danmark. Deres unikke lyd vil så afgjort skabe ringe i vandet og vi er ret sikre på, at de vil komme til at ramme direkte ned i en nysgerrig dansk crowd! Tiden er rigtig for HIRAKI! 

Så lad jer opsluge i HIRAKI’s dystopiske verden, hvor inspirationerne fra så forskellige bands som Daughters, The Locust, Aphex Twin og Nine Inch Nails nok skal sætte din lyttesans på prøve!

Vi er enormt glade for at kunne præsentere HIRAKI, som en del af New Shit Showcasen i 2018, hvor også allerede offentliggjorte Archives Of Alaska, Heathe og Wölfblood vil spille. Meget mere om dette inden længe! 

Lyt til HIRAKI “Modern Genes”