Mandagen aften gik turen mod Store Vega hvor der var Carpenter Brut på programmet. Det metalliske synthwave, darkwave, hvad man nu skal kalde det fra Frankrig, var på programmet. De havde netop for under tre uger siden udgivet albummet “Leather Temple”. Et vi i vores februarpladeanbefalinger har nævnt, så det var fedt allerede at få lov til at se det live!
Foto: Jannie Ravn Madsen
Det er altid spændende med support, særligt når bandet er lidt i udkanten af, hvad man normalt hører, og særligt i forhold til, hvad vi dækker. Carpenter Brut havde valgt at tage Sydney Valette med fra Frankrig. Der var meldt få billetter til aften, men sådan føles det ikke, da Sydney Valette indtog scenen med et elektronisk setup, som han selv sang ind over. Lad os bare sige, at den mørke og metalliske, der trækker i os fra Carpenter Brut, var der ikke. En fredag aften på et dansegulv kunne Sidney måske have været meget fornøjlig, men det var mandag og undertegnet var kommet for musikken, og det blev noget tyndt med en mand på scenen.
Så lad os hurtigt komme til det, som vi var kommet for! Nemlig Carpenter Brut, her var publikum heldigvis dukket op!. Sidste gang de besøgte Danmark var også en hverdag i Store Vega. Denne gang var de dog hovednavnet, og manden bag kunstnernavnet Franck Hueso var ikke helt gemt så meget væk i aften. Han indtog scenen som altid med en trommeslager og en guitarist. De bliver hjulpet med at gemme showet af et lysshow og en stor skærm, der hele vejen igennem viser animationer til at understøtte showet. Vi start med en masse fra det nye album, bandet er gået på til Ouverturen også får vi først fire rigtige sange i form af Major Threat, Leather Temple, Roller Mobster, She Rules the Ruins og Start Your Engines inden vi begynder at skifte rundt i tidligere martiale også.
Foto: Jannie Ravn Madsen
Der er som bekendt ingen vokalt på musikken og der bliver kun talt til publikum via preoptaget vokal lyde, det gør naturligvis ikke de enkle nummere dårlige, men man savner måske lidt at kunne
synge med i ny og næ under festen, at artisten er lidt tættere på og tale direkte til publikum, men det er jo nok et bevist valg for holde os i det universe der forsøges skabes og det lykkes bestemt også at få publikum til give den gas, armene er i vejret, der bliver danset og masser af wall of deaths og moshpit undervejs, så ingen tvivl om der bliver skabt grundlagt for en en mandagsfest.
Som forventer og velkendt slutter de af deres cover af Michael Sembello – Maniac pop-synth klassisk og her får publikm for alvor sunget igen alt det der måske har manglet mens de danser løs, som de hele aftenen har gjort!
Så alt i alt en rigtig fin aften hvor publikum havde en solid fest, musikken fungere, men man kan håbe at næste gang bliver i en weekend hvor festen kan få de sidste procent. Det skal ikke tage fra bandet, at de er dygtige, skaber en god vibe og leverer et show.
