Februar er omme, og dermed er der tid til indlæg nummer 2 i denne serie af plader, som vi måned for måned vil anbefale, at man kigger lidt ekstra ind i og giver et lyt. Husk at det ikke betyder, at det er 5 ud af 5 plader, men de har alle gjort, at jeg kommer til at høre dem igen.
Februar har for undertegnet budt på langt flere spændende plader end januar, så der har måttet skæres fra, og jeg har udvalgt disse 5, som jeg synes, man bør give noget fokus.
Unseen Faith – Fractured will
Vi starter i det danske. Vi tager til det jyske og finder en EP med en omgang core fra Unseen Faith. Det er 3 år siden vi sidst fik en udgivelse, også en EP, og hele 6 år siden der kom en plade. Så det var bestemt ved at være tid til noget nyt. Det får vi her i deres fortsatte mix af death og metalcore. Udover at få Alexander Eriksens stærke vokal er der flere gæster fra blandt andet MØL og SPLIT.
Unseen Faith ændrer ikke musiklandskabet her, men leverer en solid EP med både melodiske elementer og breakdowns, der gør, at jeg helt sikkert kommer til at høre den igen.
Converge – Love Is Not Enough
Vi bliver i core, men tager nu til USA og finder helt beskidt hardcore med det første album fra bandet i 9 år. Med tekster der går fra det politiske til de livskriser vi møder i denne verden, er det mørkt og tungt, og et lydbillede der understøtter det.
Det er ikke din two-step hardcore; det er mere sludget; det er mørkt, men man er aldrig i tvivl om, at det er hardcore i sine rødder. Det er ikke let hygge lytning, men hører man efter, så har det helt utroligt meget at byde på og indtil nu nok årets bedste album for undertegnet.
Carpenter Brut – Leather Temple
Nu skal det hele ikke være core, så vi kigger mod Frankrig og darksynth og synthwave fra Carpenter Brut. Det er det sidste album i trilogien. Hvis man lytter, er det langt mere mørkt end lydbilledet umiddelbart lyder, for selv om den metalliske og hårde tone er der, så er det et album båret frem af synth og en mulighed for at danse og give den gas i det mørke melodiske univers der er blevet skabt.
Det fortsætter med stor succes her på det tredje Leather album. Jeg tror dog det kommer til at leve endnu bedre live. Så albummet får nogle ekstra lyt frem mod showet i Store Vega d. 16. marts 26.
Karnivool – In Verses
Modsat den anden plade er det her faktisk ikke en, jeg har et stort ønske om at se live. Det ved jeg, at mange af mine venner er helt uenige i. Men lad mig være ærlig, prog er bare ikke det, jeg synes er fedest live. Det ændrer ikke på at Karnivool på denne plade har ramt et virkelig højt musikalsk niveau. Det er teknisk stærkt, men på en måde, der stadig er ret tilgængelig, så når jeg sidder herhjemme og nyder musikken, er det nemt at nyde uden at skulle bruge en masse energi på at forstå, hvor godt de spiller. Det er nemt, og musikken kan bare nydes.
Så at gøre det teknisk stærkt let at nyde er en stor del af, hvorfor denne plade er en af de prog-plader, der vil finde plads hos mig fremover.
Varials – WHERE THE LIGHT LEAVES
Brutale breakdowns, en voldsom lyd. Masser af beatdown og råben. Du kan helt sikkert komme til at ødelægge dit hjem, mens du cirkelsparker løs og tramper hul i gulvet!
Det er ikke her, du læser dybe tekster, mens du lytter. Ikke fordi teksterne på albummet ikke har noget at fortælle, for det har de, men det voldsomme lydbillede stjæler fokus, og man bliver blæst bagover. Så det er nok ikke, når jeg sidder på kontoret, at albummet bliver smidt på, men når energien skal løftes, eller man skal ned og løfte noget tungt, så er det her helt sikkert et album, der kommer til sin ret.