Klar på doom?! Saint Vitus vender tilbage til Pumpehuset til en aften med dystert doom metal.

Saint Vitus blev dannet i 1979 i Los Angeles og var med til at definere heavy metal-subgenren doom metal. Bandets selvbetitlede debutalbum, der udkom i 1984, betragtes som et af de første doom metal albums. Fra ’84-’95 blev det til syv albumudgivelser i alt, indtil bandet gik i opløsning i 1995. I 2008 gjorde de comeback og begyndte at turnere verden rundt med det gamle materiale. Dette kulminerede i 2012 med udgivelsen af deres seneste album, det anmelderroste ’Lillie: F-65’.

Vi glæder os til en lektion i hvordan doomrock fra den helt gamle skole skal skæres i Pumpehuset.

Som support står den på ingen ringere end mægtige Dopelord!

10 april i Pumpehuset!