Junkyard Drive på Sweden Rock Festival2018. Foto: Weiss

Det er blevet fredag på Sweden Rock Festival 2018. Dansker-dagen! Og også den varmeste dag på festivalen. Kunne det blive varmere end onsdag og torsdag? Ja det kunne det sagtens! Fredagen’s omkring 30 grader var et tydeligt bevis på det.

Der er ikke just mange danske bands at spotte på årets Sweden Rock plakat. Faktisk kun to stks. Et nyt, ungt og fremadstormende og en ældre legende. 

Junkyard Drive fra Roskilde havde fået til opgave, at sparke festivalens anden fulde dag igang. En opgave de tog til sig på fornemmeste vis, på trods af det tidlige tidspunkt (kl 11.30) og det deraf sparsommelige fremmøde foran 4Sound Stage. Danskerne, med hang til hæsblæsende rock n roll i bedste Guns ‘n’ Roses og Airbourne stil, nød tydeligvis til fulde, at give den gas, på en af de helt store europæiske scener. Og jeg er da også sikker på, at de med denne optræden, har fået sparket foden ind hos et større publikum i det svenske! 

Pretty Maids på Sweden Rock Festival 2018. Foto: Weiss

Et dansk band der allerede har det og har haft det i mange år er Pretty Maids. De danske legender gik på festivalens hovedscene, Festival Stage, kun et par timer efter, at Junkyard Drive havde forladt 4Sound Stage. Koncerten var den første efter forsanger Ronnie Atkins’ sygdomsforløb. Så at se dem tilbage der hvor de hører til, foran et så stort publikum, var derfor en dejlig oplevelse. De gamle klassikere som “Back To Back” og “Red, Hot And Heavy” fik tidligt i sættet luft under vingerne. Tydeligvis til stor glæde for det fremmødte publikum. Atkins selv virkede dog til tider mere end rigeligt presset, når de helt høje toner skulle rammes. Men okay, det må man tage med, efter det sygdomsforløb han lige har været igennem. Pretty Maids var i hvert fald en god måde at starte dagen på! Og med tanke på deres seneste koncert i Royal Arena, som support for Scorpions, var danskerne i dén grad på toppen igen!

Og nu var det altså blevet så møghamrende varmt, at turen var nødt til at gå tilbage i campen, for lige at køle af og tanke op, inden Dark Funeral skulle nedlægge 4Sound Stage. Det blev ikke lige frem køligere skal jeg hilse at sige!

Ærlig talt så var frygten for endnu en fesen koncert, med et ekstrem metal band på Sweden Rock i år, ganske stor. Og så endda med et band som Dark Funeral. Svenskerne imponerede på ingen måde i sollys på Wacken, for et par år siden og på Copenhell var det ikke just meget bedre, på trods af, at de her spillede i mørke. 

Dark Funeral på Sweden Rock Festival 2018. Foto: Weiss

Men Dark Funeral var åbenbart kommet for at slå ihjel denne eftermiddag. De bragte så at sige varmen direkte med fra Helvede. Så hvis solen ikke fik brændt os af, ja så fik de massive stikflammer og de gentagende kanonslag da i hvert fald tændt godt op i os alle. Kors hvor er jeg glad for, at jeg ikke var fotograf under denne koncert. De må om nogen have haft en hård tjans nede i fotopitten, under denne koncert. 
Dark Funeral’s show fungerede overraskende godt. Og black metal bandet blev ét af de fineste øjeblikke på årets festival. 

Crazy motherfuckers

Ellers stod fredagen på Sweden Rock Festival i de gamle legenders tegn. Gamle koryfæer som de gendannede svenske heavy rockere Heavyload, hollandske Focus og de engelske progressive legender i Uriah Heep var alle på programmet. Alle tre var de navne, der hev programmet i en noget ældre retning.

Naturligvis var der dog undtagelser. Én af disse var amerikanske Stone Sour, der med altid energiske Corey Taylor fra Slipknot i front, fik godt gang i festen på Festival Stage. Dagsformen synes at være høj, så det lover bestemt godt til deres kommende show på Arena på årets Roskilde Festival. Scenen var flot opsat, med en masse pyro og med en Corey Taylor, der virkede klar på at tænde op i den store crowd. 

Stone Sour på Sweden Rock Festival 2018. Foto: Weiss

Bevares. Med Stone Sour bliver det hele meget, meget hurtigt meget, meget “amerikansk”. Og hos Corey er vi jo altid de dersens crazy motherfuckers. Men Stone Sour’s show på Festival Stage fungerede altså. Som det major hard rock navn de er, fik de godt fat i os alle. Ikke mindst pga en forrygende tung udgave af “Absolute Zero” allerede som nr. 2. Det skal nok blive godt på Roskilde om et par uger! 

Hvad der derimod skuffede gevaldigt var fredagens absolutte hovednavn – Ozzy Osbourne!

Som Ozzy og som frontperson, leverede Prince Of Darkness hvad han skulle og hvad man egentlig kunne forvente af ham. Vi fik de traditionelle “I can’t fucking hear you” og “You are number one”-udbrud og vokalen var, under store dele af showet, ganske fint. Desværre er det også helt tydeligt, at Ozzy har brug for en mand som Zakk Wylde. Én der i forvejen har et navn, der kan trække showet, når Ozzy ikke magter det. 

Desværre er Zakk Wylde i disse år bare så gennemsyret forfærdelig, at man gang på gang ønskede, at Ozzy havde fundet en anden og langt sejere spadesvinger. At skulle lægge ører til hans gentagende harmonic pintchs, er decideret rædselsfuldt og noget der ødelægger stort set alle Ozzy’s klassiske sange. Og desværre tilmed også den sjat Sabbath sange, der på ingen måde skulle være blevet spillet denne aften. Hvorfor Ozzy, i samarbejde med Zakk Wylde, synes, at det er en god idé at smadre Sabbath-sange som “Warpigs” og “Paranoid” på sin solo tour, når Sabbath næsten lige har spillet dem på deres afskedsturné, virker tåbeligt. Ozzy har nok sange i bagkataloget til selv at kunne fylde det ud, til en koncert på halvanden time. Eller ja, en time bliver det så, når guitar- og trommesoloer bliver regnet fra. 
Copenhell-publikummet kan dog se frem til en perlerække af klassikere, der dog, desværre, tæskes igennem af Zakk Wylde’s belastende show-of lir. 

Ozzy på Sweden Rock Festival 2018. Foto: Weiss

Efter sådan en omgang med Zakk Wylde var det godt nok befriende, at kunne lade sin indre vrede bryde ud, med en tung omgang Meshuggah, der lige efter Ozzy havde takket af på Festival Stage, indtog Rock Stage i overlegen facon. At være til koncert med Meshuggah er en oplevelse ud i maskinelt velspillet metal, uden så meget pis. Dét band spiller fantastisk og har en nerve ingen andre bands i dén genre har. Meshuggah er en totaloplevelse, hvor musikken kan mærkes og lyset gang på gang imponerer. På Sweden Rock Festival var de svenske tech-metallere atter en overlegen magtfaktor.
Og med denne midnatskoncert blev fredagen for mit vedkommende rundet perfekt af!

Halford og co.ventede lørdag…