metallicaI aften går det løs! Metallica sparker dørene til Royal Arena ind, med det første af i alt 4 shows. Hvis det kommer bag på dig, må du have boet i en jordhule den sidste måneds tid. Eller i hvert fald have været meget, meget langt væk fra de sociale medier.  

For er der noget der har kunnet få metal-Danmark ved tasterne på de sociale medier,  må det siges at være Metallica. Vi kaster et tilbageblik på nogle af de mest i øjenfaldende af slagsen og ser på hvilke typer af Metallica relaterede opdateringer, der har været mest af.

Ung Weiss til release i Guf 2008

Vi starter godt nok i 2008 og endda i egne rækker. For vi synes ikke at ville snyde jer for dette lille indslag, med en ung, naiv (og korthåret!!) Weiss, der er til midnatsrelease på Death Magnetic. Metallica var kommet til København i 2008 for at promote albummet. Og da klokken slog 00 blev albummet sat til salg i Guf i indre København. Det synes TV2 var spændende og bragte et indslag fra aftenen i dokumentaren “Metallica – En Metalrod Vender Hjem.” Om Metallica er verden’s bedste band kan diskuteres. Men stemningen var i hvert fald høj!

Konkurrence om supporttjans

D 20 januar blev det afgjort at det blev hhv. Hatesphere, I’ll Be Danmed, Aphyxion og Defecto der skal varme op for Metallica i de 4 shows i Royal Arena. Ud af et kapløb på i alt 10 bands blev det afgjort igennem en hård konkurrence på Facebook, at det primært blev de nye unge bands og altså ikke et klassisk navn som Artillery, der skulle varme op for legenderne.
Der var i hvert fald heller ingen på Facebook eller på de sociale medier, der på nogen måde, på et eller andet tidspunkt kunne undgå at opdage, at der altså fandt en konkurrence sted. Der var ikke det Metallica covernummer der blev delt og ikke dét merch der ikke kunne vindes, for at bandet kunne få DIN stemme! Og i sidste ende blev det en konkurrence for flere sociale medier end bare Facebook. Således tog I’ll Be Damned alternative midler i brug med Tinder. Det gav pote i det lange løb. Tinder må således være kommet for at blive.

Devilution

Danmark største onlinemedie. Giganten på den digitale metalformidling. De sidste 6 opslag på deres Facebook har omhandlet Metallica. Så nu ved du altså hvor du skal gå hen, hvis du ikke kan få Metallica nok! Desuden har mediet i dag sendt et nyhedsbrev ud med en Metallica special, hvor alt fra store samlinger, fotograf Dinesen’s billeder af Metallica gennem tiden, en gennemgang af samtlige Metallica’s shows i Danmark og meget meget mere bliver vendt. Ren guf for Metallica fanen. Og som om det ikke er nok har mediet allieret sig med Hatesphere, der her til aften vil overtage Devilution’s Instagram. Det skal nok blive ganske sjovt!

Folk der brokker sig i opdateringer over Metallica opdateringer

Og så er der dem, der simpelthen har fået nok. Dem hvor Metallica nu efterhånden står så langt ud af halsen, at de er nødt til at skrive en status om det. Disse kan ikke kan vente til at Facebook igen bliver normal d 10/2. Til dem kan man blot sige: hold ud lidt endnu. I har klaret det indtil nu og nu er der kun en lille uge tilbage!

Tilbage er der ikke andet at sige end: Go koncert til alle jer der skal Metallica d 3,5,7 0g 9 februar i Royal Arena. Vi ser frem til at høre om oplevelsen på Facebook! ;)