CJ Ramone. Beta2300. Foto: Weiss

CJ Ramone. Beta2300. Foto: Weiss

Det er ikke lige frem hver dag, at undertegnede tager til punk koncerter. Men når det sker, så plejer det sgu’ at være festligt! I går på Beta2300 var bestemt ingen undtagelse. 

Det lille spillested på Amager havde nemlig booket ingen ringere end CJ Ramone, der nok bedst er kendt som bassisten, der overtog Dee Dee Ramone’s plads i The Ramones tilbage i 1989, og siden spillede med det legendariske punkband frem til deres opløsning i 1996.

I går på det pakkede Beta, var det naturligvis The Ramones sange, der var i centrum i den lidt over time lange koncert, hvor old school punken atter fik vinger for en enkelt aften på Amager.

Stemningen var elektrisk og hyggelig på én og samme gang og med en storsmilende CJ Ramone med band fik vi leveret sange fra ét af punkens helt, helt klassiske bagkataloger. Et katalog der har inspireret alle lige fra moderne poppunk orkestre til den mest ekstreme og hurtige thrash metal.

“Judy Is A Punk” var det første egentlige Ramones nummer vi fik og efterfølgende satte det en setliste igang med over 25 numre på en time. Ja, punkens klassiske sange har nu aldrig haft den store længde, men det lod ikke til at gå publikum på. Disse sange er effektive som bare fanden. Der blev danset, headbanget og moshet, også selvom CJ Ramone undervejs i settet spillede en række sange fra hans solomateriale. Et materiale der heller ikke ligefrem skiller sig synderligt meget ud fra Ramones klassiske sange. Her vandt “Three Angels” og “Pitstop” stort.

Men det var nu engang fokuset på Ramones, der sikrede den helt store fest.  “I Wanna Be Your Boyfriend” , “The KKK Took My Baby Away” , “Commando”, og de helt store fuldtræffere “Sheena Is a Punk Rocker” og “Blitzkrieg Bop” fik de forreste rækker på Beta til at koge over i dans og mosh. Helt igennem forrygende at have været en del af!

Afslutningsvis satte CJ Ramone et solidt punktum med Motörheads klassiske “R.A.M.O.N.E.S.”.

Man kan altid diskutere om det overhoved er relevant for en tidligere bassist fra et så legendarisk band, at tage på turné for at spille gamle sange fra et band, der ikke er her længere. Men så længe CJ Ramone kan underholde i så stor en grad, som han gjorde i går, ja så ser jeg ingen grund til hvorfor ikke, at de klassiske sange, for en aften, kan få nyt liv.  Publikum var med fra første tone og det samme var CJ og co.

Simpelthen forrygende. Det eneste jeg savnede var, at de lige havde spillet min absolutte Ramones favorit, den fantastiske “Pet Semetary”. Men det skulle ikke være denne gang.

9-penta