12049735_1018849588165985_5536080311062053975_nSå kan i godt begynde at glæde jer endnu mere til vi rammer 2016! Ikke nok med at spillesteder og festivaler hiver det ene fede navn op af posen efter det andet, nu skal vi også feste! 

 

Vi har nemlig, her på Blastbeast, indgået et samarbejde med Zeppelin Bar og Cafe på Vesterbro i København.

Samarbejdet betyder at vi én gang om måneden fra februar og til maj holder én mega metalfest på Zeppelin!

Er dét lige fedt eller hvad?!

Til hver aften vil der være tilknyttet et tema, som vi nu er klar til at vise jer, sammen med datoerne, der også allerede nu er klar!

 

5/2 2016: Heroes Night Out

It’s all about The power Of metal! Den første aften står i heltemetallens tegn! Power og symfonisk metal vil brage ud af Zeppelin’s anlæg. Så mød op hvis du elsker den stolte power metal tradition fra lande som Tyskland, Sverige, Finland og Italien! Og hey! det er jo kun en uge efter Manowar har revet os rundt i Aarhus!

Tilmeld jer eventet

26/3 2016: Breakdowns From Hell

Kan du heller ikke få dit breakdown tungt nok? Det lover vi at gøre noget ved når vi her på Blastbeast forvandler Zeppelin Bar og Cafe til er sandt mekka for fans af alverdens core! Vi lover metal/hard/math/death/you-name-it core til du ikke kan stå på benene længere, på en aften, hvor du godt kan finde din indre Atilla frem!

Tilmeld jer eventet

tba/4 2016: Denim and Leather

Vi hylder den rene og klassiske Heavy rock og Heavy metal, på en aften hvor de gamle Saxon og Accept plader naturligvis skal have et spin. Men også en aften hvor det er tid til at hylde den nye bølge af Heavy rock, med navne som Blues Pills, Kadavar og The Vintage Caravan! En aften i den traditionelle tråds tegn venter!

28/5 2016: Sommerens Festivaler

Når vi når til maj er der ikke længe til sommerens danske festivaler. Vi spiller denne aften udelukkende musik, der kommer til landets største festivaler. Så glæder du dig også til Copenhell, Roskilde og Metal Magic Festival, så er det her du skal varme stemmebåndet op!

Tilmeld jer eventet

Vi ses på Zeppelin Bar og Cafe i det nye år, til en håndfuld vilde fester