Black Sabbath Hell fucking yeah! Black Sabbath er klar til Copenhell 2016!!

 

Man har haft Judas Priest, man har haft Saxon, man har haft Accept og man har haft Iron Maiden.  Nu har Copenhell sikret sig dét mest legendariske navn overhoved!

Ja så kan man vidst nok lige klare, at Copenhell valgte at rykke datoerne (igen). For mægtige Black Sabbath er netop blevet bekræftet af festivalen!!!

Legendariske Black Sabbath runder en imponerende karierere  af på Copenhell, når de spiller på festivalen’s sidste dag, lørdag d 25/6 2016 !

Black Sabbath er et af de største hovednavne, en rock- og metalfestival kan håbe på, og en kæmpestor nyhed for Copenhell. Det bliver en fuldstændigt uforglemmelig oplevelse, når disse levende legender for sidste gang spiller nogle af de mest mindeværdige metalnumre nogensinde på “The End”-turnéen. Der vil ikke være et øje tørt, når udødelige klassikere som “Black Sabbath”, “Paranoid”, “Iron Man” og “War Pigs” tordner ud i den københavnske sommerluft!

Vi kan i hvert fald ikke få hænderne ned! Dét her bliver stort! Stort var det på Roskilde i 2005, stort var det i Forum 2013 og stort bliver det på Copenhell 2016!!

Billetsalget til COPENHELL 2016 går i gang kl. 10:00 den 6. oktober!