Et af de nyeste håb på rockscenen, amerikanske Crobot, er på deres første Europa tour nogensinde og da denne kom forbi Stengade i København kunne vi naturligvis ikke dy os for at få det første danske interview med bandet.
Så i et yderst røgfyldt backstagelokale på Stengade mødtes jeg med medlemmerne til en hurtig snak om deres tour og deres musikalske inspiration.
Først og fremmest. I er nye til det danske rock og metalpublikum. Hvem og hvad er Crobot?
Vi ønsker at kalde os selv dirty grove rock. Det opsummerer nemlig det hele ganske fint. Vores liveshows er svedige OG svedende. Du bliver helt klart våd hvis du er i de forreste rækker, ha ha.
Men som band har I kun nogle få år på bagen?
Ja, selve bandet har egentlig været igang siden 2011. Men blev først rigtig seriøst efter nogle af de bandmedlemmer der er med idag kom med og det er vel en to år siden nu.
Man må sige at det er gået stærkt for jer. Fra at stå som et endeligt band for blot 2 år siden til nu at være på landevejen med Black Tusk og Black Label Society. Dette er også jeres første Europa tour. Har det været en god oplevelse indtilvidere?
Det har været awesome!
Jeg kan næsten forestille mig at I har været på Christiania tidligere i dag?
Oh hell yea. Som du måske kan lugte. Ha ha, det var ovenikøbet vores første stop.
Nu hvor det er jeres første tour i Europa kan I så mærke, at der er en forskel på at spille for et amerikansk publikum kontra et europæisk?
Ja det synes jeg faktisk at der er. Det virker som om publikummet herovre virker til at være opstemte over at vi har rejst hertil fra USA for første gang. Men det gælder jo lidt samme som når der kommer et ikke-amerikansk band til USA for første gang så er publikummet også opstemte.
Something Supernatural er titlen på jeres debut. Hvorfor denne titel?
Jeg har altid synes det er fedt at bands som f.eks. Soundgarden bruger tekster fra selve sangene istedet for at bruge et egentlig titelnummer. Men da vi skulle vælge en titel til albummet var vi alle enige om at lige præcis dén linje fra en af sangene gav mening, i forhold til de overordnede temaer i lyrikken.
Hvilke temaer er der på denne udgivelse?
Det hele handler meget om the native american mythology. Det spirituelle. En mikstur af en masse elementer fra det spirituelle amerikanske mytologi. Nummeret “Fly On The Wall” er en meget spirituel sang om måden at se universet på.
Det virker som om rockscenen eksploderer i disse år. Bl.a. grundet jeres labelmates i Blues Pills, Vintage Caravan og Scorpion Child. Hvorfor tror I det sker lige nu?
Jeg tror i virkeligheden at det har været længe undervejs. I rigtig lang tid er der blevet udgivet rendyrket bras. Men selvom rocken jo aldrig har været død, så tror jeg det er begyndt at gå op for flere folk, at “hey, de her spiller rent faktisk på rigtige instrumenter og de kan spille det live”, det gør den store forskel. Det lyder autentisk.
Ja autentisk er helt sikkert et nøgleord her. Og autentisk lyder jeres udgivelse bestemt også. I har fået ingen ringere end Machine, der bl.a. har produceret Lamb Of God, til at stå bag jeres album. Hvorfor valgte I ham?
Det var faktisk et rent tilfælde. Vi satte os ned og diskuterede valget af producer en måned før vi spillede på SXSW festivalen i Austin Texas. Vi havde opstillet en liste over vores “drømmeproducere”. Machine var den første person på listen og så en måned senere på SXSW var han en af de måske 20 personer der var i publikum. Han var der faktisk ved en fejl. Han skulle se det band der kom efter os. Men han kunne lide det han så og hørte og så hookede vi op!
Det var bestemt et godt match!
I må have et godt show i aften og endnu mere held og lykke fremover på landevejen, der jo snart skal deles med Volbeat på deres kommende USA tour.
Oh yea man. Tak for det. Vi ses i aften!
Er du interesseret i flere artikler om bands i stil med Crobot så tjek følgende:
Når Old School er det nye!
Interview med Blues Pills
Interview med The Vintage Caravan
Interview med Uncle Acid and the dead beats