copenhell På lørdag afholdes der When Copenhell Freezes Over i Vega. Traditionen tro vil der være et panelmøde inden koncerterne. 

Denne gang skal det handle om lyd og produktion.

Tre af Danmarks dygtigste producere diskuterer produktionen i dansk metal.  Det drejer sig om Jacob Hansen (Volbeat, Pretty Maids, Mercenary, Aborted etc.), Tue Madsen (Sick Of It All, Illdisposed, The Haunted etc.) og Jacob Bredahl (Pet The Preacher, By The Patient, Ruined etc).

Blandt emnerne der vil blive diskuteret er; indspilningsmetoder og det udtryk, det efterlader; hvor vigtig er en producer i dag?; Er der en dansk lyd?; Hvordan ser fremtiden ud mht. produktion?

Det hele finder sted på Ideal Bar fra 17.45-19.

Anders Bøtter vil styre tropperne, som moderator denne aften.

Efter paneldebatten er der koncerter med Förtress, Hexis, Night Fever, Fossils, Deus Otiosus og hollandske Paceshifters.