Morbid Angel, Pumpehuset. Photo: Weiss

Morbid Angel, Pumpehuset. Photo: Weiss

Morbid Angel kom, så, spillede, smadrede og slagtede os alle i Pumpehuset. På en aften der stod i Covenant’s tegn. 

“Det var sgu’ da alligevel helt vildt det her”, “imponerende”, “godt jeg fik oplevet det her”. Mange flotte roser lød i Pumpehuset’s store sal efter Morbid Angel’s sidste toner svandt ud og bandet var gået  af scenen.

Og ja disse roser er berettiget. For Morbid Angel var uhyggeligt velspillet denne aften. Der blev ikke vist nåde på noget som helst tidspunkt. Ja vi blev simpelthen banket direkte i betongulvet fra første tone af “Rapture” lød og ondskaben i egen høje person aka David Vincent fik brølet sig igennem den første strofe.

David Vincent er og bliver en af de bedste vokalister indenfor ekstrem metal. Og når han samtidig udviser en så overlegen og frygtindgydende scenefremtoning som han gjorde denne aften i Pumpehuset’s pakkede store sal, jamen så er det svært for andre bands i den ekstreme del af metalspektret at kunne følge trop med Morbid Angel. Læg dertil Azagthoth forrygende riffarbejde oveni.

Bandet fejrer 20 året for Covenant på denne tour og derfor var det naturligvis dette album fra start til slut der var i fokus. Her peakede særligt “World of Shit (The Promised Land)” , en herligt svingende udgave af “Angel of Disease” og en mesterlig vold tung udgave af “God Of Emptiness”. Så kunne det vel næsten ikke blive bedre? Det tror du… Men jo det kunne det faktisk godt. For lige efter “God Of Emptiness” havde ringet ud gik Morbid Angel direkte over i “Where The Slime Live” og hvis ikke Pumpehuset allerede på nuværende tidspunkt kogte, så kom det da i hvert fald til det nu.

Efterfølgende leverede Morbid Angel ét nummer fra hver udgivelse inden de takkede af og vi kunne forlade Pumpehuset med et kæmpe stort ondskabsfuldt smil på læberne-

Englene havde sunget deres dødssang. Det var smukt. Smukt som bare fanden af d’herrer Vincent, Azagthoth, Yeung og Myhren !

10-penta