BombusSpeed, heavy og hardcore gik hånd i hånd, da Bombus gik på Pavilion-scenen på festivalens første rigtige musikdag. Men de mangler altså de gode sange!

Svenske Bombus er endnu et band i rækken af svenskere, der i øjeblikket søger tilbage til udgangspunktet i den klassiske heavy metal. Og langt henad vejen viste de unge svenskere da også et fint potentiale på Pavilion, med go energi, fed scenekontrol og en musikalsk stil, der mikser førnævnte heavy metal og hardcore.

Irriterende nok skulle bandet dog plages af en lyd fuldstændig blottet for guitar og med en bas så høj, at alt andet syntes at være lige meget.

Men svenskerne kæmpede sig sikkert til publikums gunst, eller i hvert fald publikum på de forreste rækker. For længere tilbage synes der ikke at være den store glæde og begejstring at spore, i det ellers ret pakkede telt.

Dette skyldes det klare faktum, at en time med Bombus simpelthen er for meget- endnu. Bandet mangler nemlig endnu at skrive de helt gode sange. Sange, der denne dag alle flød sammen i mere eller mindre de samme rytmer.

Efterhånden som koncerten skred frem valgte flere da også at forlade koncerten. Muligvis pga folket skulle have en god plads til Stones, men mest af alt tror jeg det var pga. kedsomhed. For når man skar alt ind til benet hos Bombus og sangene fik lov til at stå for sig selv, så mangler de her svenskere altså noget endnu, før jeg tror det for alvor kommer til at rykke for dem.

5-penta