Grind/Hardcore bandet Trap Them er tilbage. Tilbage på fjerde album. Tilbage siden 2011’s “Darker Handcraft”. Tilbage for at rive ansigtet af dig!
På mange måder er Trap Them vokset som band, siden de udgav “Darker Handcraft” i 2011. Mest åbentlyst kan det ses på længden af pladen – et helt kvarter længere end forgængeren er “Blissfucker” nemlig. Hvor Darker Handcraft havde svært ved at få numrene op over 3 minutter har den nye plade svært ved at få dem under de 4. Dette stiller selvfølgelig nogle anderledes krav til musikken, hvor de førhen kunne tillade sig at skrive et nummer der bestod af 1 fedt riff der kørte derudaf i 1,5 minut. Så spørgsmålet er, om de i sandheden har fået taget om de gode sange?
Der må jeg nok sige ja! Det skal ikke være en hemmelighed at Kurt Ballou’s (Producer, guitarist i Converge) blender-produktion er MEGET letgenkendelig. Cranked up Boss HM-2 pedal, og så derudaf! -ikke at det skal lyde som en kritik, for jeg er personligt vild med den lyd. Den er bare utrolig svær ikke at gøre monoton i længden. Lignende produktioner kan blandt andet også høres hos Black Breath og All Pigs Must Die. Men hvor Black Breath har taget om det gode groove og den metalliske lyd og All Pigs Must Die den okkulte og sorte stemning, så mestrer Trap Them kunsten i at være pisse sure! Jeg har svært ved at tro andet end at en sort slimet masse løber ud af øjne, ører og mund hos alle medlemmer når de spiller deres musik.
Men har de gode sange?
Der må jeg nok sige ja! Allerede fra åbneren “Salted Crypts” der sætter standarden for albummet, med langt mere tunge og dragende riffs, end forgængerens tons-på-tons. Faktisk er lyden næsten helt sludge-præget, som det fx ses på tredje nummer “Gift And Gift Unsteady”, der sender tankerne direkte hen til High On Fire.
Et af pladens bedste nummer må uden tvivl være den hardcore punkede “Lungrunners”, der i sine fire minutter formår at holde energien i top og riffsne interessante hele vejen igennem. Hold kæft det er også bare et vredt nummer! Men det er egentlig i bund og grund et godt kendetegn ved resten af pladen også.
Trap Them veksler godt mellem flere forskellige tempo pladen igennem, og det er en fryd at høre at de prøver at udbygge og variere deres lyd. Noget som jeg nævnte før, nok godt kan være lidt svært når man har med denne blender-produktion at gøre. Og de er også næsten i mål med det! For lidt monotoni opstår desværre undervejs i pladen… Jeg vælger dog at trække smags-kortet og lader mig ikke påvirke synderligt at det!Så har de sangene til at skrive et album på næsten 50 minutter?
Der må jeg nok sige ja! Variationerne og udforskningen i deres lyd gør, at jeg føler at det ikke blot er mere af selvsamme båd af Entombedcore-bands med blender-produktion. Jeg er hooked! Temposkift og langt større fokus på dragende passager klæder deres lyd, og er blevet en af deres helt store forcer! Ganske imponerende, da deres tidligere forcer var næsten det direkte modsatte…
-Og så håber jeg at vi ses oppe foran når Trap Them indtager Copenhell 2014, torsdag kl 20:00 på Pandæmonium scenen!
“Blissfucker” udkommer d. 10/6-2014 via Prosthetic Records.