huldrelogoSiden 2006 har Huldre sørget for dans, fest og glade dage i den danske metalundergrund, med deres på én gang festlige, men også seriøse folkemetal. Det er der bl.a. kommet fuldlængden “Intet Menneskebarn” fra 2012 og en række forrygende koncerter bl.a. på dette års When Copenhell Freezes Over ud af. Vi har talt med bandet, der nu skal i kamp i dette års WOA Battle. Huldre består af vokalist Nanna Barslev, violinist Laura Beck, drejelire/fløjte-spiller Troels Dueholm Nørgaard, guitarist Lasse Olufson, bassist Bjarne Kristiansen og trommeslager Jacob Lund.

Dette interview er med deltagelse af Laura, Bjarne og Jacob.

Fortæl os om begyndelsen. Hvorfor og hvem er Huldre?

Bjarne (B): Oprindeligt går vores historie som band tilbage til 2006, hvor Nanna, Laura og jeg fandt sammen om folkemetallen. Jeg havde selv hørt folke metal og spillet metal i meget lang tid og pigerne havde spillet folkemusik længe og ville gerne spille folkemetal, i et forsøg på at gøre folkemusikken tungere.

Vi begyndte at “rekrutere” nogle folk til bandet. Først i 2009 fik vi det endelige band på plads, med den besætning, der er med idag og som alle havde de samme ambitioner som os. Vi har jo rent faktisk halvdelen af middelalder-markeds-bandet Gny med i Huldre.

Jackob(J): Men du Bjarne har jo egentlig “oprindelse” tilbage til dødsmetallen. Eller den svenske død i hvert fald.

B: Ja, det kan man godt sige. Jeg er den eneste i bandet, som ikke har spillet folkemusik før i hvert fald. Men metal har jeg spillet længe.

J: Hvis man snakker folkemusik i sin reneste form er det nok Troels og jeg der har været mest i berøring med denne musikstil idag pga ROD (et folkemusik-stævne), hvor Laura dog også har været aktiv.

Så man kan vel godt sige, at det er den egentlige folkemusik der har samlet jer?

Laura (L): Ja, altså det er kombinationen af folkemusikken og metallen der har gjort udslaget. Det kan for os, der “bare” har spillet rent folkemusik godt gå hen og blive en anelse trættende. Jeg har rødder i klassisk dansk folkemusik. Rigtig spillemandsmusik. Min musiklære’s far var rigtig fynsk spillemand, som spillede flittigt rundt på forskellige gårde.

J: Det har du sgu’ da aldrig fortalt?

L: Nej der kommer nogle sandheder på bordet nu.. ha ha. I mange år da jeg var lille spillede jeg i et kammerorkester og hvor vi udover kammermusik også spillede en hel del fynsk spillemandsmusik. Så jeg har spillet denne type af musik i rigtig, rigtig mange år. I slutningen af mine teenage-år spillede jeg sådan noget rigtig irsk folk punk. Det band jeg spillede i gik dog i opløsning. Derefter spillede jeg ikke så meget, men havde et ønske om at gøre det. Jeg kom så med i Gny, sammen med Nana og Lasse og vi syntes alle sammen, at den nordiske udgave af folkemusikken lægger op til, at der skal være en tung bund i musikken.  Men det er svært at få frem, når man står med en lut, en fløjte og en akustisk violin og en irsk tromme. Der manglede i den grad en bund i musikken. Og det er der så kommet med Huldre synes jeg.

Det må man i den grad sige at der er kommet. Kan I mærke at der er ved at ske en opblomstring af folkemetallen på den danske scene?

L: Ja, det synes jeg egentlig godt at man kan mærke. Det er svært at sige, om det er fordi vi har spillet en , efterhånden go del koncerter, at folk nu er begyndt at bemærke os. Eller om det er en generel tendens, at nu vil folk altså godt høre denne type af musik.

B: Jeg har en stærk idé om, at det er hele denne bølge af folkemetal, som jo rent faktisk har været igang siden 90erne og som selvfølgelig har haft sine op og nedture. Den er bare gået helt udenom Danmark. Her er der ikke sket så meget.

Ja, der er jo kun en lille håndfuld af bands herhjemme, som udover jer jo tæller nyere navne som eks. Vanir og Heidra.

B: Ja, og det sjove er, at vi er opstået fuldstændig uafhængigt af hinanden, men på samme tid. Så det var sådan lidt: “Hov der er andre bands end Svartsot herhjemme nu. Heidra, Sylvatica og Vanir findes også.

Ja, det virker lidt som om I er en lille gruppe af bands, der tager ud og spiller sammen relativt ofte?

B: Ja, og altså vi kendte som sagt ikke hinanden før. Det er egentlig lidt spøjst. Men når man nu har hørt musikken i så lang tid, så synes jeg det er lidt sjovt, når folk i Danmark begynder at snakke om en bølge af folkemetal. Men altså, den har været der længe i resten af Europa. Finntroll har jo været på banen i mega lang tid.

Derfor var det jo også fedt, da vi begyndte at få anmeldelser fra resten af Europa. Det var fedt at nogen havde den opfattelse, at vi i Huldre kunne bidrage med noget nyt. Jeg har lidt den opfattelse, at det er meget østlandende der kommer med en masse nyt for tiden.

Der kommer efterhånden også en del tours til Danmark. Men af en eller anden grund, vælger de altid at tage til Århus, ha ha. Pagan Fest bl.a. Og vi var lokal-support for Korpiklaani, da de også gæstede Århus sidst.

J: Jeg tænker lidt i forhold til den bølge der har ramt, at folk herhjemme måske bare er parate nu til at acceptere violin og fløjte, som et ekstra element man kan tilslutte metallen som genre.

B: Ja, nu har jeg spillet i Submission tidligere og der var det enten (sagt på syngende jysk) fee’ døø’ eller søø’ døø’. Altså det var sgu’ enten eller. I Danmark er der en jantelov og man tør ikke gøre noget anderledes fordi så sidder folk og griner og peger fingrer.

L: Vi kan jo også se på f.eks. Rockfreaks. Hver gang de skal skrive noget om os så er det første de altid skriver: “This is NON-metal.” Det er den allerførste sætning der står og så går de ellers igang. Jeg fatter ikke hvorfor de har behov for at skrive det. Det kan man undre sig over?       

Puha ja, mavesure anmeldere…

L: ha ha. Altså et eller andet sted er vi jo fuldstændig ligeglade. Men vi har faktisk snakket lidt omkring det med genre. Om vi skulle prøve at finde på en eller anden anden genrebetegnelse, fordi folkemetal på en eller anden måde er blevet overtaget af vikinge metallen, hvor det er metal med en lille fløjte. Men det er næsten umuligt at finde på noget der er mere beskrivende end folkemetal. Problemet er bare, at når folk hører ordet folkemetal associeres det med noget helt andet og ofte negativt-ladet.

B: Ja og hvis du siger folkerock så går det jo helt galt. ha ha. Til vores release i Huset i Magstræde, havde de pænt skrevet “Eventyr Metal” på plakaten. ha ha.

J: Ja, eller skovmetal

B: New Nordic – måske?

Ja muligheder er der i hvert fald nok af. Men nu deltager I jo så i dette års WOA Battle. Hvilke overvejelser har I gjort jer da I valgte at deltage i dette år udgave af WOA Battle?

L: Skal jeg være helt ærlig, så har vi det generelt mega stramt med konkurrencer. ha ha.

B: Hele koncept omkring konkurrence i musik kan vi egentlig ikke lide. Men når det er sagt så har vi selvfølgelig også prøvet at være med til sådan noget før. Det var til en lille festival i Roskilde kaldet Live Live Festival. Vi fik en mail om at vi var kommet med i denne konkurrence. Ingen af os anede vi var tilmeldt i denne konkurrence.  Men det gav os mulighed for at spille koncerter.

J: Men det er jo fedt at vi kan inddrage folkemetallen i andre sammenhænge. Til Live Live var der ikke andet end indiebands med. Der var mange der var overrasket over at høre os. Det samme til Copenhell Freezes Over, hvor det måske har været en forfriskning, at der kommet et band med om spiller en lidt anden stil.

Men det handler om at få folk med. Det handler om at vi alle bliver en fælles enhed. Det slog mig lidt, at med vores musik, virker det som, at der er nogle hæmninger i publikum der bliver brudt. Folk bliver glade og det er ligepludselig okay at danse med en kold fad i hånden.

L: Ja, vi spillede også til en lille bitte metalfestival i Tyskland i sommer. Og noget af det rigtig mange sagde til os bagefter var, at de syntes det var så vidunderligt, at der endelig kom et band, der så ud som om de havde det sjovt imens de spillede. Og endelig måtte de selv stå og være glade og danse lidt rundt.

B: Det var nærmest en rendyrket black metal festival. Så vi skilte os i den grad ud. ha ha.

Jeg er helt sikker på, at vi i den kommende uge nok skal opleve store fester med Huldre til årets WOA Battle. 

Mange tak til Laura, Bjarne, Jacob og resten af Huldre for at ville snakke med os!