pentagramSå for den i helvede! I følge Pentagram selv, gæster bandet Vega, som et led i deres kommende sommer-tour!

Det er bestemt ikke første gang, at kult-bandet fra USA, med legendariske Bobby Liebling i front, rammer Danmark. Deres seneste to besøg har begge været på Loppen. To koncerter der begge vil blive husket for bl.a store forsinkelser, samt et mindre slagsmål på scenen, hvor Bobby blev slået i gulvet af bandets bassist. Ganske humoristisk. Det bliver derfor spændende hvad de har med af gimmicks til denne kommende koncert.

Ikke destomindre er bandet, med godt og vel 40 år på bagen, leveringsdygtige i noget af det absolut fedeste doom metal der nogensinde er skrevet, så der er ingen tvivl om, at der venter os alle en tæske fed aften, når bandet, efter eget udsagn, rammer Vega d 15 juli.

Endnu er der ingen information om billetsalg og vi mangler stadig at få den bekræftet af arrangøren.

Kilde  

UPDATE

Vega har nu bekræftet koncerten d. 15/7 og billetprisen kommer til at ligge på 175kr+gebyr! Køb billet HER