DSC05395Som de fleste af jer på nuværende tidspunkt sikkert godt ved, er det langt om længe blevet muligt at downloade alle Sort Søndags programmer på podcast. I den forbindelse besøgte vi Anders Bøtter i DR-Byen til en hyggelig snak om baggrunden for Sort Søndag, programmets opstart, og om manden selv, der gik fra et job som pladearkivar på DR til den højtråbende og energiske radiovært vi alle elsker ham for i Sort Søndag!

Nå Anders. Lad os starte med begyndelsen. Fortæl os lidt om Sort Søndags spæde start. 

Idéen til Sort Søndag blev født pga lytterprotester. Der var rigtig mange mennesker der skrev til P3, at nu måtte de godt snart spille noget heavy og der havde P3 i det programmet “Formiddagen” med Sara Bro og Adam Duvå Hall, et program der hed “Torsdags Tons”, hvor de udvalgte nogle metalnavne. Men så en dag sagde man på DR, at hvis folk virkelig godt ville have et heavy-program, så skulle man se hvor mange mails DR kunne få på én dag og det har jo så spredt sig som en steppebrænd i metalmiljøet og DR blev tæppebombet med mails i en så høj grad, at det blev en realitet.

Så startede man med at indkalde et såkaldt streetteam af folk, som jeg faktisk ikke ved hvordan DR fik kontakt til. Men det var alle mulige interessenter i det danske metalmiljø. Jeg tror lidt at DR cheferne troede, at de havde fået fat i hr og fru. metaldanmark, men det var meget tydeligt, da jeg så denne gruppe af mennesker, at den var sammensat af folk, der var et eller andet i metalmiljøet. Enten som anmeldere, bookere, lavede studenterradio eller som selv spillede i et band. Så blev det sat i søen.

Jeg fik at vide på et stort fællesmøde, at nu skulle man lave et heavy-program på DR og man havde indkaldt alle disse metal-lyttere til et møde og der kan jeg huske, at jeg blev pisse sur, fordi hvorfor helvede har vi, der arbejder på DR og er musikformidlere ikke fået noget at vide om dette. Dyb respekt for at man går ud og kontakter de mulige lyttere, men jeg blev så fortørnet over, at DR ikke havde spurgt om jeg havde lyst til at være med i en workshop om dette nye program. Det rejste jeg mig op og sagde og brokkede mig højlydt. På daværende tidspunkt havde jeg i forvejen råbt højt over manglen af dækning på de alternative rock-genre, som punk, hardcore, psykedelisk rock og metal.

En uge efter ringer min chef så til mig, på en dag jeg forøvrigt var sygemeldt. Han spurgte om jeg havde lyst til at være vært på et nyt heavy-program. Jeg havde 20 min til at svare ellers ville han ringe til en anden. Det sagde jeg ja til med det samme, uden overhovedet at vide hvad jeg havde kastet mig ud i.

… og på det tidspunkt var du i DR ansat som?

På det tidspunkt var jeg, hvis man skal forklare det bedst muligt, pladearkivar. Jeg satte cd’er og vinyler på plads og indspillede dem digitalt. Det var nok den afdeling der mindede mest om DR’s svar på en pladebutik/bibliotek. Det var også den afdeling der lavede de digitale musikkanaler. DR Rock, DR Electronica, osv. Så eftersom dette nye heavy-program skulle sendes på DR Rock, så havde vi derfor en lille andel i det. Så jeg blev hevet ind som vært, uden egentlig at have nogen form for radio-erfaring.

Hvordan var DR’s holdning om et sådan radio-program? Satte de nogle krav?  

DR var først og fremmest skeptiske, indtil de fik fat i disse folk fra miljøet og kunne se, at folk virkelig, virkelig brændte for det. Så udgangspunktet  var lige fra day 1, at lytterne skulle have meget stor medbestemmelse i programmet og det har de jo også fået i Sort Søndag. Jeg tror udgangspunktet var, at de skulle have endnu mere, men man fandt også ud af, at det tager tid, at finde disse lyttere og kontakte dem og hvordan man skulle gøre rent teknisk, blev også spørgsmålet. Den opgave der blev mig stillet var, at skulle lave et heavy-program , hvor lytter-involveringen var så stor som overhovedet muligt. Det skulle være 50-50 i mellem mig og lytterne. Sammen med Carsten Holm skulle vi forsøge at opbygge nogle elementer rundt omkring. Det er så blevet til lytterpanellet, ugens album, koncertkalender og Giro 666. DR var skeptiske, men også åbne, da de først fandt ud af hvor stort dette miljø var.

Og så tror jeg bestemt heller ikke, at det var en ulempe at Live Nation samme år lancerede Copenhell.

Ja, man kan på en eller anden måde sige, at 2010 blev et nyt vendepunkt for metallen i Danmark, med både Copenhell og Sort Søndag, der ser dagens lys. Var det rent tilfældigt, at disse to store spillere på scenen, blev søsat det samme år?              

Det var rent tilfældigt. Fuldstændig. Det var rent held. Og det hjalp betydeligt for programmet i starten. For nu havde man noget man vidste ville blive stort og kunne hænge sig op på og se frem til. For det er altid vigtigt at have et eller andet man skal se frem til.

I blev jo på en eller anden måde sparringspartnere

På en måde ja. Og i det hele taget at komme ud i miljøet og sætte sin hat på nogle ting, der er vigtige for miljøet eller ville blive vigtige, var meget vigtigt i starten, da det giver troværdighed. Det er også derfor, at jeg i det første program snakker rigtig meget om Danish Metal Awards, fordi det på det tidspunkt var et af de store pejlemærker i løbet af året. Vi fandt  meget hurtigt ud af, at det var noget folk også var interesseret i. Lytterne var jo interesseret i de samme ting, som i alle mulige andre musikmiljøer. Hvem har lavet året album f.eks? Det er spændende at vide. Der kunne vi jo gå ind over være en spiller og en sparringspartner.

Udover radioprogrammet er du også ude hos lytterne med dit nystartede Club Sort Søndag ude på landets spillesteder.     

Det at lave radio handler rigtig tit om at overbevise sig selv om, at der er nogle lyttere derude, er lytter til ens program. Fordi du kan jo godt få nogle målinger på lyttertal osv, men så snart du sidder i et lukket studie, er du bare helt alene og du er MEGET alene. Så det her med at komme ud er sindsygt vigtigt. Også for min egen personlige idé om måden, at opleve musik på. Jeg mener virkelig, at man får noget ud af, at opleve det live. Og det er i alle musik-genre, at det er vigtigt. Havde jeg lavet et hip-hop-program, havde jeg også forsøgt at være ude.

Jeg tror på, at man skal gøre en indsats på at få folk ud og lytte til koncerter. Efterhånden som musiksproget er blevet lettere på mobiltelefoner er musik nærmest, som at tænde for vandhanen, men du kan ikke få denne liveoplevelse gennem din mobiltelefon. Det er særligt vigtigt for den yngre generation, som vokser op uden fysiske tilhørsforhold til musik. De går ikke så meget ind i de fysiske pladebutikker og de går ikke så meget til koncerter, som tidligere generationer måske har gjort. Og dog – det gør de måske, hvis man vifter flaget og samtidig siger: “Hey – det her er fedt”. Jo flere yngre mennesker vi kan se til metal-koncerterne jo bedre er det. For ellers er alders-gennemsnittet ret højt til disse koncerter. Jeg tror der er meget stort forskel på at tage ud på Beta en fredag-aften og så tage til en mere ungdommelig hip-hop eller elektronisk koncert. Og der er ingen grund til, at det ikke skulle kunne blive det samme med metal. Vi skal have fat i de unge. Det er sindsygt vigtigt for mig.

Det er vel så også en af grundende til at du er ude og sende radio fra “marken” – senest fra Wacken 2013?  

Helt bestemt. Det at kunne mærke hvad der rør sig på scenen. Jeg kan sagtens stå og  snakke om Motörhead-koncerten på Wacken, fordi jeg har læst overskrifterne på Metalhammer, men det er sgu’ ikke som at være der selv. Det at kunne beskrive hvor jeg stod, hvad spillede de, og hvad skete der rent faktisk, da de aflyste? Hvordan var min egen oplevelse af det? Radio handler om, at skulle kunne formidle og det tror jeg altid på at man gør bedst, hvis man er den primærer hovedkilde.

 

Anders Bøtter og jeg havde helt vildt meget at snakke om denne dag. Så meget at vi her på sitet har valgt at dele interviewet op. Anden og sidste del af den historiske gennemgang af Sort Søndag vil snart være tilgængelig