fokus cancer batsVi skyder endnu en omgang FOKUS PÅ igang – og lægger hårdt ud med det Canadiske hardcore/sludge band Cancer Bats!

Glæden ville ingen ende tage, da jeg næsten her i slutspurten med Copenhell-bands fik en af mine absolutte favorit-bands offentliggjort – nemlig ingen ringere end de Canadiske gutter fra Cancer Bats!

De spiller en energisk, tung og riff-baseret hardcore med sludge-elementer – altid med en mega sympatisk udstråling og en god portion humor! Hvilket videoen herunder er bevis på, Bricks And Mortar fra den seneste udgivelse “Dead Set On Living”

De udgav i 2012 pladen “Dead Set On Living”, der efter min mening er deres bedste udspil indtil nu – en bedrift der er imponerende nok i sig selv! På denne plade skiftede de metalcore/hardcore figurerne ud med en mere rå sydstats-lyd og flere deciderede metal-riffs, dog stadig med Liam Cormier’s maniske hardcore-vokal som centrum!

Men det er omend endnu mere bandets live-shows at de er berygtede for! For mage til energi og nærvær skal man lede længe efter, og de står stadigvæk som et af de bedste live-bands jeg har haft æren af at opleve! Man skal helt op til sidste års Copenhell-koncert med Lamb Of God før jeg har oplevet mere nærvær og tilstedeværelse på en scene!

Så sving du forbi den lille Pandæmonium-scene og oplev et metallisk hardcore-brag uden lige! Fredag kl 18:15 går det ned, og du finder mig 100% i pitten!

Copenhell band-profil:
http://copenhell.dk/artists/cancer-bats/