Ovenpå dommedagsdruk i Pumpehuset til Anti X-Mas Bash, er vi nu atter klar til at bringe tips til hvordan du bedst muligt kan presse hegn ind i din weekend!

Fredag:
Antichrist, Vampire, Suma, Sinister Creation, I, Mountain (Ungdomshuset, København NV)
Den står på en nederdrægtig samling dommedagsnavne, der er klar til at give deres bidrag til jordens ødelæggelse! Den står på svensk thrash fra Antichris og Vampire og ligeledes svenske Suma der spiller en blanding af doom, noise og sludge! Ydermere vil Siniter Creation og I, Mountain fra København servere doom/sludge “like there’s no tomorrow”! Det koster 60kr og første band går på kl 21!

Ripe release party (Sin City, København)
Det danske power metal band Ripe holder releasefest for deres nye plade “The Eloquence Of Silence” på Sin City – og kommer du før kl 22 får du gratis entre, en gratis øl og gratis koncert! What’s not to love?!

Play It! Juleafslutning (Med bl.a. KforKill)
Play It! på Stengade inviterer til juleafslutning med gratis gløgg og æbleskiver – og thrash i form af KforKill! Udover dem vil en række andre bands, jeg ikke vil komme ind på, også spille. Der er gratis entré og billig bar, så ingen undskyldninger!

Lørdag:
Black Succubi (Sin Ciy, København)
Det melodiske hard rock/metal band Black Succubi giver koncert på Sin City med nyt lineup og nye sange! Entré koster 60kr!

Søndag:
Tid til tømmermænd, lader det til!