Så er danske Ripe klar med det andet album “The Eloquence Of Silence.”

Skønt vokalist Michael Bastholm Dahl er kommet med i Artillery har han stadig en fast position hos Ripe og gudskelov for det. For han er immervæk en af denne subgenres aller bedste vokalister i Danmark.

Det gøres helt klart på denne nye udgivelse med Ripe. Albummet indeholder 12 melodiske heavy metal skærringer. Det er klassisk heavy metal med et melodisk touch, som man kender den fra de gamle drenge hos danske Pretty Maids og bands i den mere poppede og bombastiske ende af heavy metal spektret som eksempelvis Winger.

Hvor Ripe gør det bedst på The Eloquence Of Silence er når de går over i de hårdere toner. De tunge riffs gør sig helt klart bedst i numre som “Blodlust” og “Xenophobe In Hiding”. Her mærkes for alvor nerven, energien og tyngden.

Produktionen er glimrende på denne udgivelse. Skarp og ren uden at det virker poleret og igen har sounden en vis tyngde der gør Ripe om end endnu tungere.

Ripe er helt klart et glimrende foretagende for fans af lige ud traditionel melodisk heavy. Jeg savner måske en smule mere fokus på de memorable melodier, som jeg synes mangler på denne udgivelse og er en af de helt afgørende faktorer i den melodiske heavy metal. Der er ikke numre jeg for alvor vil huske på melodierne – fraset den ganske herlige “Porcelain Goddess” og power balladen “Song For a Shadow.”

Men gudskelov vi har et band som Ripe til at give os den melodiske heavy i Danmark! Dem kan vi ikke være foruden!

Ripe – The Eloquence Of Silence udgives via Mighty Music/Target 29 november