YES! Så ser en ny metalklub endelig lyset. Der begynder virkelig at tegne sig et fantastisk miljø for metalmusikken i alle dele af landet.

Klubber skyder op. I Jylland hedder det Club Brutal, på Fyn hedder det Club Sick og nu skyder så en ny klub op i København – sig velkommen til: Club South Of Heaven. Placeringen hedder Rust på Nørrebro!

Læs om det i følgende pressemeddelelse:

I fremtiden vil der være mere metal på plakaten, når Rust i samarbejde med Newborn Music og 3rd Tsunami Agency præsenterer metalmusik fra den danske undergrund såvel som fra den internationale scene og større danske navne.

Fredag den 3. august, bød vi velkommen til de første tre bands, Blessing The Unknown, Overcrooked og And He Said, på scenen, som vil serverer lyden af undergrunden under banneret Newborn Metal. Booker Mirza Radonijica ser frem til samarbejdet og den første koncert i rækken.

Vi er glade for at RUST for alvor har åbnet dørene for metal musikken og dens tydelige potentiale i nattelivet. I fremtiden vil der være et større udvalg af metal fra undergrunden på programmet, det vækker opsigt omkring genren, og både de mange bands og det metal glade publikum har gode oplevelser i vente”. 

I den kommende tid vil publikum også kunne opleve større acts i aktion på Rust. Koncerterne kommer på plakaten under CLUB SOUTH OF HEAVEN, og ifølge Anders Wind fra 3rd Tsunami Agency har de københavnske metalfans noget at glæde sig til.

København har altid været en stolt metal by, og der er vigtigt at sprede genren på de spillesteder der kan, og vil, lave metal og de hårdere rock genrer. RUST har før bevæget sig ind på denne genre, og jeg mener, at stedet er ideelt til metal koncerter. Vi vil præsentere et bredt udvalg af genre fra deathmetal til hardcore fra forskellige lande og altid sørge for at involvere de danske bands der til daglig kæmper for at få en plads på scenen. Det er derfor en fornøjelse, at kunne være en del af CLUB SOUTH OF HEAVEN  og få mere metal til Nørrebro“.

Følg med på rust.dk, hvor der løbende vil blive annonceret for de kommende koncerter samt på https://www.facebook.com/ClubSouthOfHeaven for kommende koncerter, konkurrencer og metal kultur.

Program:

FREDAG d. 7. SEPTEMBER:

CLUB SOUTH OF HEAVEN

EVOCATION (SE) + BY THE PATIENT

DJ: ORGASMATRONS (Maria Varming & Marcus Stoltze)

 

FREDAG d. 16. NOVEMBER

CLUB SOUTH OF HEAVEN

TBA

DJ: ORGASMATRONS