Meshuggah. Foto: Aleg-One

Meshuggah. Foto: Aleg-One

Nogle af de aller tungeste skyts i metal var blevet hevet til landet i form af sludge metal kongerne High On Fire og Umeås uovervindelige ekstremmetallere fra Meshuggah!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

High On Fire. Foto: Aleg-One

High On Fire. Foto: Aleg-One

High On Fire
Først på scenen var Matt Pike og co., og de var opsat på at vi skulle tæskes igennem med tonstung og galoperende sludge metal, som kun de kan lave den! Matt Pikes rustne skærebrænder-stemme kaldte til krig, og det var også tydeligt at se blandt publikum, at selvom Meshuggah var hovednavn og at de rent stilmæssigt er lidt et mismatch med High On Fire, så var mange publikummer også kommet for at se dette Californiske trekløver fuzze derudaf – eller de blev i det mindste hurtigt overbeviste!

High On Fire fik den lidt kedelige ære af lige at skulle teste lydanlægget af, hvilket resulterede i en lidt lunken og lav lyd til at starte med, som dog hurtigt fik ekstra volume i løbet af koncerten. Setlisten bestod af godt og blandet fra bandets karriere, med fokus på den fremragende seneste udgivelse ”Lumineferous”. Jeg kunne godt have savnet ”Devilution” var med (en sætning jeg ikke havde troet jeg skulle sige 😉 samt ”10.000 Days” og ”Death Is This Communion”, men når de hiver baskere som ”Turk”, ”Blood From Zion” samt publikumsfavoritterne ”Rumors Of War”, ”The Falconist” og afslutteren ”Snakes For The Divine”, så er der ikke meget brok tilovers! Og med Matt Pike i vanligt hopla og sin egen afdæmpede måde at være i kontakt med publikum, var oplevelsen i ægte High On Fire-ånd.

High On Fire fik uden tvivl sat et uventet smil på læben hos Meshuggah’s inkarnerede fans fans, samt fik armene godt i vejret hos deres eget dedikerede fans – og så er jeg glad og tilfreds!
8-penta

 

 

 

 

Meshuggah. Foto: Aleg-One

Meshuggah. Foto: Aleg-One

Meshuggah
Titanerne fra Umeå. Sveriges fineste Djentlemen. De ”Tæl-til-fire-er-for-tøsedrenge”-mantra havende menneskelige maskiner fra det kolde nord var tilbage! Givet vis så er det ikke længe siden at vi fik glæden af at nikke nakken af led til komplekse rytmer og imponerende lysshow, da vi på Roskilde Festival i år fik den sædvanlige magtdemonstration som Meshuggah altid lægger for døren. Og med det fantastiske album ”The Violent Sleep Of Reason” i ryggen, så var det selvfølgelig tid til endnu et visit!

Den høje standard Meshuggah lægger for døren er efterhånden ved at være deres største hæmsko. For udover at kaste nye numre ind i setlisten, som uden tvivl fungerede eminent, så er de nået til et punkt hvor de simpelthen har peaket i deres lydmæssige og visuelle udtryk. Så når man tager til Meshuggah koncert, så VED man at man får en fantastisk oplevelse! Og for at være ærlig, så er flere overraskelsesmomenter en af de ting som som kan få Meshuggah fra det ekstraordinære niveau, og op til det for alvor kæberaslende nivaeu af overmenneskelighed.

Vi fik igen synkoperede riffs med dertilhørende lysshow som enhver epileptiker ville bukke ned under, vi fik igen numre som ”Stengah”, ”Bleed”, ”Demiurge” og ”Do Not Look Down” og vi fik igen Jens Kidmans populære ”Meshuggah”-fjæs med sin maniske nikken med nakken imens bandmedlemmerne indadvendt tæller sig igennem det komplekse virvar af takter og toner. Nummeret ”Perpetual Black Second” havde sneget sig med denne aften, som på denne tourne er første gang siden 2012 – mere af den slags!

Meshuggah leverede varen denne aften. Lige nu står de dog bare med den umulige opgave at de skal gå fra at være et af de mest imponerende metalbands i verdenen, til at overraske os med at være endnu mere end dét. Godt det ikke er mig!
9-penta